26. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frugten fra forrige valgperiode bliver høstet nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frugten fra forrige valgperiode bliver høstet nu
Debat Stevns - 25. august 2018 kl. 11:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi er helt enige med Mikkel Lundemann (23. august) i, at det er fantastisk, at vi nu begynder at høste frugterne af den turismeindsats, der blev lagt i foregående valgperiode, blandt andet af daværende borgmester Mogens Haugaard.

Turismen stiger på Stevns. Det er ikke kommet af sig selv, og det er ikke kommet ved at holde lukkedage, uanset personaleudfordringer eller ej. Det et resultat af et godt og fremsynet stykke arbejde.

Trods skepsis rundt omkring var det helt rigtigt set af Mogens Haugaard, at Stevns gik med i samarbejdet i Visit Sydsjælland-Møn, som henter turister til Stevns via markedsføring i udlandet, blandt andet Holland og Tyskland.

Personalesituationen på Stevns Fyr skulle have været løst, før den medførte lukkedage overhovedet, skraldespande tømt, skilte opdateret og så videre.

Man holder jo heller ikke lukkedage i højsæsonen på Arken eller Søfartsmuseet.

Hvis vi vil turisme på Stevns, skal vi op i et andet gear og være på forkant hele tiden. Fakta er, at Stevns Fyr har et besøgstal på cirka 60.000. Går 20.000 turister op i fyret til en entré af 20 kroner, er der finansieret en medarbejder. Turister forventer ikke, at alt er gratis, Mikkel. Gør du selv det? Hvor er det velkendte konservative købmandskab blevet af?

Flertallet i Kommunalbestyrelsen har netop ansat en administrativ turismemedarbejder mere. Trods et budget, der nu viser sig voldsomt overskrevet. Dertil kommer Verdensarv Stevns, hvor lønkontoen trækker 1,8 million kroner i løn til cirka tre medarbejdere. Samtidig har vi så set lukkedage på Stevns Fyr, shuttlebussen er væk, og den frivillige turismeinformation kører alene på frivillighed, Lund Havn fik nej til hjælp til projektudvikling.

Besøgscentret, som også er fra sidste valgperiode, glæder vi os til at høre mere om - hvor blev det af? Nyt Stevns' holdning er, at overliggeren skal højere op. Pengene skal ud at arbejde dér, hvor turisterne er. Vi skal være på forkant i forhold til alle vores attraktioners udvikling og kvalitet.

Jeppe Kirchof Andersen
Uglemosevej 11, Strøby

Charlotte Jensen
Bovangen 46, Store Heddinge

begge medlemmer af
bestyrelsen i Nyt Stevns