10. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frisklavet mad på plejehjemmet - tak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisklavet mad på plejehjemmet - tak
Debat Stevns - 12. marts 2021 kl. 12:57

I et debatindlæg 24. februar og d. 6. marts af Bjarne Hilmersson berøres der ikke blot den »varme kartoffel« om der skal kokkereres og serveres duftende frisk og nylavet mad på plejehjemmene - en menneskeret - men også problematikken omkring, hvilke forventninger vi fremtidige ældre/gamle har til et nyt plejehjem. Og hvilke rammer, der skal være for et sidste hjem for os.

Og ja - ikke plejecenter men plejehjem.

Hvis vi ser på den vakuumpakkede mad til opvarmning i mikroovn, må man konstatere, at retten kan blive uspiselig, hvis opvarmningsproceduren ikke udføres korrekt. J

eg har som pårørende prøvesmagt adskillige sådanne retter og må give de gamle husmødre ret. Sådan skal maden ikke se ud eller smage. Ikke så underligt hvis medborgere, der er bedre vant, mister appetitten. Her skal der tænkes nyt.

Mange over 65 år, som jeg har udvekslet meninger om plejehjemmenes rammer og indhold med, forventer ikke at skulle tage stilling til det lige nu.

Andre sværger på aldrig at skulle parkeres et sådant sted. Jeg er helt på linje med Bjarne Hilmerssons betragtninger om de krav politikerne vil blive mødt med om 5-10 år af fremtidens brugere.

Der skal tænkes ud af boksen omkring bygningsrammer og indhold, nye personalestrategier, større fleksibilitet mellem faggrupperne og efteruddannelse. Mange politiske strategier og publikationer er udelukkende hensigtserklæringer, der for dem er gratis, men som vi, som fremtidige brugere, vil stille spørgsmål til.

Vi vil se handling. Fjern skyklapperne - afliv ham »plejer« - tænk kreative løsninger, se til de kommuner, hvor man har haft succes med at skabe noget nyt, fremtidssikret, trygt plejehjem med høj grad af værdighed både for almindelige plejekrævende borgere, men også for demente borgere.

Lad os komme i gang - fagre ord fryder mangt et hjerte, men alene skaber de ingen ting.

Anna Hansen
Stivangen 4,
Store Heddinge

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?