Forleden var der et notat fra SF Stevns i avisen angående Østbanen, der skrives som om, det kun er de radikale Venstre og SF, der ønsker penge til nye skinner på Østbanen.
Enhedslisten har i den grad været meget aktive på det område at få lagt nogle nye skinner i stedet for de gamle, nedslidte skinner. Østbanen er et utrolig vigtigt transportmiddel, og vi skal sørge for, at den offentlige trafik er udbygget og fungerer.
Vi halter langt bagud i forhold til mange andre lande med vores offentlige trafik, som både er miljøforbedrende og kan være med til at nedsætte biltrafik.
Enhedslisten prioriterer nye skinner på Østbanen hurtigst muligt.
En socialdemokratisk trafikminister må sørge for økonomi dertil. Banen har været syltet alt for længe.
Margrethe Pedersen,
Skovvænget 10,
Køge
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her