25. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En skrækkelig vejbelægning der »sveder«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En skrækkelig vejbelægning der »sveder«
Debat Stevns - 24. august 2018 kl. 12:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Stevns: Hvorfor skal vi have flere veje med denne skrækkelige OB-belægning?

arrow Læs også: OB-belægning - svar på tiltale

Disse veje sveder ikke bare på en meget sommerdag, men også på en almindelig sommerdag. I flere år har det bland andet været galt på Grubberholmsvej og Aggerrupvej og hjørnet af Folehaven og Damvej.

I år var det rigtig galt på Lundevej! I flere dage skøjtede man på det nærmeste rundt, når man skulle dreje ned på Brovej.

Jeg har en næsten ny kornvogn, som blev sprøjtet godt til med tjære - og hvem skal rense den?

Jeg ringede til svede-vagten og fortalte om problemet på Lundevej. Manden som tog telefonen blev lidt fornærmet og var meget interesseret i at få oplyst, hvor jeg have telefonnummeret fra.

Jeg oplyste, at via søgning på google kom telefonnummeret frem på Stevns Kommunes hjemmeside.

Han lovede at få gjort noget ved det, men intet blev gjort. Hvad har vi så svedvagten til, når der intet bliver gjort ved problemerne?

Som andre har skrevet, så støjer denne OB belægning, den gi'r øget rullemodstand med følge af øget brændstof-forbrug, er tung at cykle på samt ødelægger skæret på sneploven.

Når den gamle asfalt under OB-belægningen revner, kan det ikke ses, før der er et stort huld i vejen. Og det tager noget tid før det bliver lappet igen.

Lersskovvej og Skovkildevej er meget ujævne - hvad med at give dem en opretning og et nyt slid lag? Og ikke OB-belægning. Ja der er mange andre veje som trænger til en opretning og et nyt slid lag.

Har kommunen lavet en kontrakt som de ikke kan komme ud af?

Karsten Jensen,
Dyndledsvej,
Enderslev

Svar: Jeg har været i kontakt med NCC, og talt med dem om din oplevelse, da du ringede til svedevagten. Svedevagten som åben funktion eksisterer ikke mere, og det ser ud til, at det nummer, du Googlede dig frem til, er fra en ældre artikel i et af de lokale medier. Det er derfor en helt tilfældig medarbejder hos NCC, du har talt med, som har overtaget det pågældende nummer. Vedkommende har ikke noget med OB-belægningen at gøre. Derfor skal du selvfølgelig have en god behandling alligevel.

NCC oplyser i samme moment, at de ikke har registreret nogle indberetninger på Lundevej i år, men det betyder selvfølgelig ikke, at vejen ikke kan have 'svedt' i løbet af den usædvanligt varme sommer.

Det er politisk besluttet, at det er OB-belægningen, vi bruger uden for bymæssig bebyggelse, og den beslutning gælder, indtil der bliver taget en ny. Vi tegnede for år tilbage en længerevarende funktionskontrakt med NCC, fordi vores veje var nedslidte og der var behov for en hurtig indsats. I dag kan vi se, at planen har virket. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er veje, som trænger til et løft, og det arbejder vi løbende på via den længerevarende kontrakt. Lerskovvej og Skovkildevej er ikke på listen over de veje, der skal have et løft i 2018, men vi har noteret dit ønske og ser på, om det skal prioriteres i forhold til andre projekter.

Jacob Asbjørn Jacobsen,
Vej & Materielgård

arrow OB-belægning på de stevnske veje
05. september 2018 kl. 12:44 Opdateret: kl. 12:44
arrow Debat: Skal der lig på bordet?
31. august 2018 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:42
arrow Forrude ødelagt af vejbelægning
28. august 2018 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:46