17. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EL Køge og Stevns søger p-løsning for pendlere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL Køge og Stevns søger p-løsning for pendlere
Debat Stevns - 28. juli 2017 kl. 08:33

Debat
Køge/Stevns: Når der i starten af september indføres betalingsparkering i Køge midtby, risikerer pendlerne fra Stevns og for så vidt også store dele af Køge Kommune at blive ramt hårdt økonomisk med negative udsigter for den kollektive trafik til følge.

Det er jo ikke lige det, som vi har brug for i en situation, hvor vi gerne skulle have flere til at tage toget og belaste vejnettet noget mindre.

Håndteringen af pendlerne ved Køge Station er, om man så må sige, »ramt på det forkerte ben.« Køge Nord Station, som forventes at skulle aflaste Køge Station, kommer jo først lidt humpende i gang i slutningen af 2018 med et tog i timen, og, som det ser ud lige nu, som tidligere planlagt med tre tog i timen i slutningen af 2019.

Der vil altså under alle omstændigheder være en lang periode, hvor pendlerne ville have ringe vilkår trods de 200 nye gratis p-pladser ved Værtsvej. Men nu bliver denne periode meget længere, og det kalder på et initiativ for at fastholde flest mulige pendlere i den kollektive løsning.

Konkret foreslår vi, at borgere med pendlerkort kan få en gratis p-licens til pladserne på Collstrupgrunden, i første omgang frem til den nye bane Næstved-Køge-København er i normal drift .

Sejer Folke og Niels Rolskov
Henholdsvis Enhedslisten Stevns og Enhedslisten Køge

Rejser du til udlandet i år?