23. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er uhæderligt, Helen Sørensen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er uhæderligt, Helen Sørensen!
Debat Stevns - 25. august 2021 kl. 12:59

23. august kunne vi igen læse i et læserbrev fra Helen Sørensen (S), at Nyt Stevns skulle have fjernet 28 stillinger i sidste års budget. Det er direkte usandt, og nu må det stoppe.

Som man kan læse i Nyt Stevns's budget 2021 har vi sparet 10 millioner kroner og tilført nye indsatser for otte millioner kroner - de fleste kan ved almindelig hovedregning regne ud, at vi dermed har sparet to millioner kroner - bl.a. på Verdensarvsrådet, der koster kommunen cirka tre millioner årligt.

Nyt Stevns har hvert eneste år i denne valgperiode lagt et budget som alternativ til flertallets budget (V, K, S og R) for at vise, at en anden økonomisk kurs uden kassetræk var mulig. I vores budget 2021 fremlagde vi et budget med to millioner kroner i besparelser - uden skatteforhøjelse og uden kassetræk - alligevel fik vi bl.a. råd til en syv ekstra fuldtidspædagoger i daginstitutionerne, to fuldtids socialrådgivere i afdelingen for udsatte børn, en fuldtidsborgerrådgiver m.m.

Helen Sørensen, vil du venligst stoppe din fejlinformation om vores budget, og vil DAGBLADET overveje rimeligheden i at trykke læserbreve med direkte urigtige oplysninger, der fejlinformerer borgerne? Lad os nu få en sober valgkamp baseret på fakta og seriøs politik.

Nyt Stevns's budget 2021 er for en god ordens skyld vedlagt til pressen til dokumentation.

Mogens Haugaard
Jørgen Larsen
Nyt Stevns

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?