12. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Demokrati skal være på lige vilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demokrati skal være på lige vilkår
Debat Stevns - 19. juni 2020 kl. 11:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg takker for borgermødet i går onsdag d 17 juni. Det blev dog et kort møde for mit vedkommende, da jeg som gangbesværet ikke kunne deltage alligevel.

Ved mødets indledning, blev det oplyst at det ville foregå ved at deltagerne skulle gå rundt mellem forskellige poster. En sjov og adspredende ide, men det udelukkede desværre gangbesværede og andre med fysiske handicaps.

Jeg har deltaget i mange andre borgermøder, hvor jeg har følt mig inkluderet. Der var taget hensyn til, at en som mig kom med rollator og har svært ved at komme rundt.

Var det blevet oplyst på hjemmesiden eller andre steder som f.eks. vores lokale avis, at mødeformen var aktiv, havde jeg og andre kunne medbringe andre hjælpemidler, i mit tilfælde en kørestol og en hjælper. Dette var ikke tilfældet. Da jeg rejser problematikken til mødet og vælger at gå, bliver jeg nærmest latterliggjort.

Undskyld mig. Er I klar over hvor alvorligt det her er? En gangbesværet borger er udelukket fra et borgermøde. Jeg har til trods for mit handicap, ligeså meget ret til at deltage i de demokratiske processer som mennesker uden handicap.

Vi har mig bekendt en tilgængelighedspolitik på Stevns, netop for at sikre borgere som mig adgang til dvs. arrangementer. Det er vel ikke for meget at bede om at Stevns kommune selv overholder deres politik.

Stevns kommune og forvaltning - det at jeg på den måde blev udelukket i går er uacceptabelt. At I ikke tager det alvorligt siger mere om jer, end om mig.

Demokrati er når alle på lige vilkår kan deltage som en selvfølgelighed.

Gitte Christensen
Bogfinkevej 4,

Hellested
svar: Hej Gitte, det er rigtig ærgerligt, at du gik hjem med den oplevelse, og det var bestemt ikke hensigten. Omvendt må jeg også sige, at jeg har en klar fornemmelse af, at vi kunne have løst det på stedet med en konstruktiv dialog, hvis viljen havde været til stede. Er der noget som du gerne vil vide i relation til planerne for det kommende Besøgscenter, så er du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har lyst.

Birgitte JTK Nielsen
Centerchef

i Teknik & Miljø

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?