18. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk Folkeparti: Hårde stoffer er et problem for Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkeparti: Hårde stoffer er et problem for Stevns
Debat Stevns - 10. april 2021 kl. 08:50

Hårde stoffer på Stevns er et problem, som kalder på en bedre unge-indsats.

arrow Læs også: Vi bør holde os til sandheden

Jeg har forsøgt at danne mig et overblik over hvilke problemer, der lokalt er i forhold til utilpassede unge. Jeg har tidligere foreslået at øge politipatruljeringen, ligesom DF-Stevns også gerne vil diskutere nye ungdomstilbud. Men disse ting kan ikke stå alene.

Flere pålidelige kilder med problemerne tæt inde på livet har været så hjælpsomme at vise mig, hvor der handles stoffer med mere. Jeg er desværre blevet bekræftet i, at der er problemer - blandt andet med hårde stoffer enkelte steder, hvilket resulterer i, at en bestemt gruppe har udviklet en kedelig tilgang til livet og til andre mennesker.

Der er en kerne, som tilmed er voldsparate i forhold til at sikre deres magt over et lokalt narkotika-marked. Det har skabt en ond cirkel, hvor nogle af de yngre ser op til de lidt ældre hærdede kriminelle.

Det kan ramme alle, herunder også velfungerende unge i velfungerende familier. Vi har alle en interesse i at få lagt en dæmper på det.

Forældre og skoler skal blive bedre til at spotte unges problemer inden det er for sent. Der er også behov for at unge-indsatsen i højere grad kommer til at handle om, hvordan der sættes grænser.

I DF-Stevns har vi tilkendegivet, at vi politisk vil fokusere på familie-, ældre-, og børnepolitik og på forholdene for det lokale erhvervsliv, men jeg kan allerede nu sige, at såfremt undertegnende med flere måtte blive valgt til kommunalbestyrelsen, at så vil vi foreslå en ny tilgang til unge-området.

De unge, der opfører sig ordentligt skal tilgodeses med gode, fornuftige tilbud, mens de unge,- der åbenlyst træder ved siden af blandt andet ved at handle med stoffer og/eller ved at opføre sig truende og ubehageligt overfor andre skal opleve en ny konsekvent linje.

Kommunen kan også med fordel overveje mere kameraovervågning forskellige steder. Det undrer mig, at overvågningen flere af de steder, hvor der handles med stoffer er ikke-eksisterende.

Vil overvågning løse alle problemerne?

Nej, det vil det ikke. Men det er et ud af flere tiltag, som er nødvendige, hvis udviklingen skal vendes.

Stevns er et fantastisk sted, og en mindre gruppe skal ikke ødelægge det for andre unge. Det kræver, at forældrene og skolerne er med, men også at politiet sammen med kommunen er indstillet på, at der skal være ekstra fokus på dem, der står bag den utryghedsskabende adfærd.

Martin Henriksen
Spidskandidat til

kommunalbestyrelsen
for Dansk Folkeparti

arrow DF-politik er et problem for Stevns
12. april 2021 kl. 12:14 Opdateret: kl. 12:14
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?