22. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykeltur gennem buler og huller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykeltur gennem buler og huller
Debat Stevns - 28. juni 2019 kl. 12:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til rette vedkommende i Stevns Kommune.

Siden min første henvendelse 2. januar 2019 vedrørende de elendige forhold for cyklister på Kystvejen (især fra nr. 2 til nr. 16 og for den sags skyld også videre efter Brinken) kan det konstateres, at sagen er gået i syltekrukken.

Man kan ikke cykle i siden, da man enten sidder fast i riller i asfalten eller vælter i buler og huller på den del, der tidligere har været opgravet og nødtørftigt repareret. Bilisterne kan jo sagtens køre der med deres fire hjul og kan ikke altid acceptere, at man som cyklist kører ude på vejbanen.

Det samme kan konstateres på Stevnsvejen fra Bakkegårdsvej og gennem hele byen på de såkaldte cykelstriber langs fortovene. Disse cykelstriber er også bulede og ujævne, mens man kører med livet i hænderne, og de 15.000-20.000 daglige bilister suser forbi tæt på vejstriben.

Strøby Egede-borgerne bidrager med endog ganske meget til økonomien i Stevns Kommune, men er til stadighed stedbarn på cykeltrafik-området - foruden en del andre områder, som det vil føre for vidt at komme ind på i denne forbindelse.

Kan man dog snart håbe på, at der sker noget fornuftig løsning på miseren?

Anna Lise Heilmann Hansen
Bøgevej 10

Strøby Egede
Svar: Vi har onsdag 26. juni fulgt op på de punkter, som du spørger til.

Som udgangspunkt har du ret i, at Kystvejen er smal og ikke levner meget plads til cyklister, men sådan er vejen nu engang. Det er også korrekt, at der har været gravet i siden af vejen, og at retableringen efterhånden er noget slidt.

Vi deler dog ikke din opfattelse af, at man ikke kan cykle der uden at vælte eller sidde fast, men vi medgiver, at det kan være utrygt og fremprovokere pludselige sving. Det kan skabe trafikfarlige situationer, og derfor har vi bedt vores asfaltleverandør om at reparere den revne og de sætninger der, hvor vejen reetableret. Dette skulle gerne ske inden for den næste uge.

Flemming Petersen
formand for
Plan, Miljø og Teknik-udvalget