23. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmestrenes nye linjeføring har ingen gang på jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmestrenes nye linjeføring har ingen gang på jorden
Debat Stevns - 17. maj 2021 kl. 13:33

Åh, nej. Ikke igen. Nu havde vi lige åbnet vinflasken for at fejre, at disse kortsigtede og forældede vejforbindelser ikke bliver til noget. De blev faktisk afvist af Roskilde Amt for 25 år siden, sjovt nok på grund af den ringe trafikmængde på 4.500 biler.

Man bliver jo helt træt i ansigtet ved læsningen af de to borgmestres »nye« forslag. Det står bare så klart i Vejdirektoratets første oplæg:

Begge disse linieføringer er valgt fra på grund af Vallø Stift-fredningen.

Den er ganske enestående. Fredningen er en frivillig fredning, som Vallø ønskede tilbage i 1978 for at stoppe en vej gennem Purlunden. Fredningen blev til i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Roskilde Amt.

Den blev gennemført på sådan en måde, at det ikke var muligt at lave veje gennem fredningen.

En stor tak til Vallø Stift for deres forudseenhed. For vi er vel ingen, der er i tvivl om, at det netop er denne fredning, der sikrer områdets store attraktionsværdi. Her er skønne og stille skove at vandre i. Gamle uforstyrrede landskaber og takket være stiftets måde at drive Vallø Storskov også en skov, der rummer stor variation og partier, der minder om naturskov, som giver rum til masser af sjældne dyr og planter. Det kan læses i Vejdirektoratets naturundersøgelser, hvor mange forskellige flagermus, der bor i skoven, men også hvor mange forskellige rovfugle, der har rede i skoven. Det har de kun, fordi der er nok byttedyr.

Det skyldes dels driften og dels de gamle områder med fredskov, men utvivlsom også forståelsen for, hvor vigtigt dette er for skovens liv.

Så kære politikere, værdsæt de store værdier, som vi beboere gør, og find nogle løsninger, som går uden om Vallø Stifts fredning og skove både syd for Køge og vest for Køge og desuden går udenom Tryggevælde Ådal, der danner en meget vigtig grøn korridor ned igennem Strøby Egede og hele kommunen. Den rummer stadig et væld af fugle, og med den rette pasning ville den igen være stedet, hvor man kan opleve orkidéer blomstre i titusindvis. Uden disse store naturværdier ville Stevns ikke være nær så attraktivt et sted at bo.

En mulighed, der kunne få trafikken i Køge til at glide, var at ændre lyskrydset ved Comwell Hotel til en rundkørsel, hvis det kombineres med en mulig tilkørsel til motorvejen omkring Herfølge, så ville trafikken glide helt anderledes og ikke pakke, som den gør nu.

Hvad angår andre løsninger, var det måske en idé først og fremmest at indgå en dialog med Vallø Stift for at høre deres mening. Det er jo i dialog, at vi rykker os.

Inge Ambus
formand for
Tryggevælde og Stevns Ådals Bevarelse

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?