6. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BUPL: Ny børne- og ungepolitik i Stevns Kommune lover godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BUPL: Ny børne- og ungepolitik i Stevns Kommune lover godt
Debat Stevns - 14. marts 2020 kl. 10:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som én af de få kommuner i landet har Stevns Kommune ikke en egentlig børnepolitik. Derfor var det en god nyhed, da vi lørdag 29. februar i DAGBLADET Køge kunne læse, at politikere fra tre forskellige udvalg nu tager fat på arbejdet med at formulere kommunens målsætninger på børneområdet.

BUPL har i mange år efterspurgt en børne- og ungepolitik, som kunne sikre kvaliteten og danne ramme om det vigtige arbejde med børn og unge. For ud over kampen for bedre normeringer og en høj andel af uddannede pædagoger i daginstitutioner er politiske pejlemærker afgørende for kvaliteten af arbejdet med børn og unge.

Stevns Kommunes politikere skal have ros for den foreliggende proces, der skal føre til en ny børnepolitik. Ikke mindst fordi man fra udvalgets side lægger vægt på at inddrage fagpersonale, herunder pædagoger, i udviklingen af den nye politik. Inddragelse af dedikerede og fagligt kompetente medarbejdere vil både løfte indholdet i den nye politik og sikre ejerskab til kommunens visioner i år fremover. I BUPL glædes vi også over udsigten til, at politikerne inddrager børn og unge i processen.

Med udsigt til både minimumsnormeringer, flere penge fra regeringen og en ny børnepolitik øjner vi lys forude for børn, forældre og pædagoger i Stevns Kommune. Godt gået af Børneudvalget.

Jacqueline Sporon-Fiedler
faglig sekretær i

BUPL Sydøst

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?