24. november 2020
Tastatur
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tjek trafikken før det er for sent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tjek trafikken før det er for sent
Debat Rudersdal - 16. november 2020 kl. 09:00
Af Birthe Schultz, Malmbergsvej 22, 2850 Nærum

Man bør sige til i tide, har vi læst en del om og ikke vente i 10 år, før man brokker sig eller vente på, at der skal ske en katastrofe. Så derfor dette indlæg:

Vi har for et par år siden fået en Rema 1000 her i Gl.Holte, og den er vi rigtig glade for. Men!

Dem der er ansvarlige for trafikken der omkring bør checke ordentligt efter, og meget gerne før det er for sent!

I har placeret et busstoppested på Langhaven lige over for Rema, så skal man i Rema via bussen, må man krydse Langhaven - og det er ikke let - men direkte farligt. Og nu kommer den mørke usigtbare tid.

Til gengæld har I "nedlagt" det gamle stoppested, der ligger på Malmbergsvej lige over for Rema. (Jeg skriver "nedlagt," for det er der jo endnu, blot ubenyttet.)

Så måske var det smart at nedlægge det nye stoppested og tage det gamle i brug igen. Det er sikkert ikke så bekosteligt.

Og jeg ville nødig være den der kan anklages for at have bragt mine medborgere i fare, for det har de ansvarlige nu.

Undskyld jeg ikke har påtalt dette før - men jeg har håbet, I selv fandt ud af det, man vil jo helst ikke være et "brokøre."

Hovsa: Måske vil det være en god ide, at bede bussen holde ved begge stoppesteder - godt nok er der ikke ret langt imellem, men det er formålstjenligt.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?