16. maj 2021
Oskar Kjærulff-Schmidt har skrevet denne klumme i februar før genåbningsplanen trådte i kraft, men den fortæller meget godt, hvilke tanker, der går gennem et ungt menneskes hoved, skriver Magasinet Friskolen til Frederiksborg Amts Avis. Foto: Privat
Oskar Kjærulff-Schmidt har skrevet denne klumme i februar før genåbningsplanen trådte i kraft, men den fortæller meget godt, hvilke tanker, der går gennem et ungt menneskes hoved, skriver Magasinet Friskolen til Frederiksborg Amts Avis. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Skoleelevers nye udfordringer...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klumme: Skoleelevers nye udfordringer...
Debat Rudersdal - 09. april 2021 kl. 18:01
Af Oskar Kjærulff-Schmidt, 9. klasse, Nærum Privatskole

Igennem hele mit skoleliv indtil den dag i dag, har jeg altid fået at vide, at jeg har 'ansvar for egen læring'. I folkeskolen er det i hvert fald et ordsprog, der blev brugt igen og igen. Jeg har tit fået en såkaldt verbal skideballe over en opgave, der er blevet afleveret en dag for sent, eller fordi jeg måske ikke har arbejdet flittigt nok i timen. Det er som sådan aldrig noget, der har gået mig betydeligt på, fordi jeg altid selv har vidst, at jeg fulgte med.

Men jeg mærker nu for alvor her i mit sidste skoleår, hvad 'ansvar for egen læring' skal betyde, og hvor vigtigt det i sandhed er for mig. Hvis man ikke selv gider, kan det hurtigt gå galt, nu hvor online-undervisningen kommer til at vare et stykke tid endnu.

Det er nu, det gælder

Det er nu, at mine eksaminer i 9. klasse fra dag til dag nærmer sig drastisk, og det er NU, det virkelig gælder. Også selvom mange mennesker ville mene, at folkeskoleeksamen ikke er totalt afgørende for ens fremtid, så længe man bare består, så gør den alligevel et indtryk på ens fremtidige uddannelse. Når jeg om morgenen klokken 08.30 logger på Zoom, kan jeg godt se, at jeg nok ikke er den eneste i klassen, der har ændret morgenrutiner, nu jeg ikke skal ud ad døren.

Hvad jeg har på af tøj, er ret tilfældigt. Det, der lå tættest på sengen måske. Det er ikke sikkert, jeg har redt håret, men det er jeg ikke ene om. Det er tydeligt, når alle fra klassen popper op på skærmen. Fik jeg spist? Taget vitaminpiller... har jeg egentlig børstet tænder?

Konstant ånden i nakken

Pyt, jeg når det i en pause... måske, men det er ikke sikkert, for jeg går tur i pauserne for ikke at blive helt dvask, bleg, svindende og sygne hen. Det er ikke nu, der er tid til at hvile på laurbærrene, eller springe over hvor gærdet er lavest, og det ville man normalt heller ikke få chancen til at kunne. Som elev i 2021 føles det som en konstant ånden i nakken.

Det er næsten som om, at lærere overvåger deres elever, som var de gribbe på udkig efter føde. En elev, der ikke følger med, vil få lærernes opmærksomhed, og der vil straks blive grebet ind, så eleven kan blive ledt på rette vej igen, som et får der gænges af en hyrde. Men så er spørgsmålet bare, hvad der er »normalt« i denne underlige og bizarre tid, vi lever i?

Kan man forestille sig at logge på Zoom og møde sin lærer siddende i nattøj, uredt hår, uden sit ellers - til daglig i fysisk skole - stilede tøj og velsoignerede krop. Kan man forestille sig, at læreren endnu ikke var stået ud af sengen, men rent faktisk loggede på zoom, siddende der under sin dyne?!

Se, jeg har selv erfaret, at man ikke kommer langt ved at sløse med sit arbejde, men hvordan kan mine lærere hjælpe mig, hvis jeg går i stå, når de sidder på den anden side af min skærm? Det eneste, jeg skal gøre for at udelukke mig selv for alt skolearbejde under coronanedlukningen, er at slukke mit kamera, og det er jo ganske nemt.

Hjælp og vejledning

Lærerne er helt bestemt blevet sat på noget af en opgave med at sørge for, at alle er produktive. Man går ikke kun i skole for at få selve materialet til at lære, som f.eks. bøger osv. En af grundene til at man går i skole, er jo for at få den essentielle hjælp og vejledning, der er nødvendig for, at man kan lære. Enhver med blod på tanden, vil kunne blive selvlært inden for nærmest alt, hvad man kan drømme om, men mange har brug for en hjælpende hånd, hvilket er helt fair.

Forskellen på at klare det selv og at have en lærer ligger i, om man har en guidende mentor til at hjælpe en igennem et forløb, hvorpå man til slut vil få et certifikat på, at man har klaret det, eller om man gør alt selv.

Så ja, jeg kan konkludere, at mine lærere har ret, når de siger, at jeg har et ansvar for min egen indlæring. Men har de ikke også et stort ansvar for det, jeg lærer?

Jo mere jeg gider, jo mere får jeg ud af det, og alt det her er helt klart noget, der har sat alle elever på prøve lige nu på grund af hjemmeundervisningen. Det er nemt nok at give op, men det kommer man ikke langt med. Mon så staten eller Undervisningsministeriet har en handlingsplan for at løse dette problem? Det eneste, man kan gøre i vores alles situation, er at håbe, tro og vente.

Kort om Klummen

Denne klumme er skrevet til Friskolernes medlemsmagasin »Friskolen«, der fandt, at det var så godt, at de også sendte det til Frederiksborg Amts Avis...

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?