25. januar 2021
Debat1
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Verdensmål og borgerengagement i Rudersdal Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Verdensmål og borgerengagement i Rudersdal Kommune
Debat Rudersdal - 29. november 2020 kl. 09:00
Af Anette Rosholm, Formand for Verdensmål i Hverdagsliv, Sydskrænten 11, 2840 Holte

I foreningen Verdensmål i Hverdagsliv, glæder vi os over, at Rudersdal Kommune tager bid på at oversætte verdensmålene til handlinger i kommunen ved i første omgang at invitere til borgersamling om verdensmålene.

Det er dejligt, at 815 borgere har meldt sig til at deltage i borgersamlingen, heraf er 36 blevet udvalgt. Det vidner om stor interesse i at deltage i det nære demokrati, skabe nye vaner i vores kommune og få verdensmålene til at leve.

Da det er over fem år siden, at verdensmålene blev underskrevet af 193 verdensledere, er der heldigvis mange kommuner, virksomheder, organisationer og borgere, der har rykket på verdensmålene, så der er meget og relevant inspiration at hente for bogersamlingen og Rudersdal Kommune.

Med verdensmålene har vi i Danmark tilsluttet os en ambitiøs udviklingsdagsorden, som har til formål at transformere vores samfund til at være bæredygtigt.

Kommunerne spiller en central rolle, da mange af de afgørende langsigtede beslutninger tages af kommunalbestyrelserne.

Som en af Danmarks rigeste og mest privilegerede kommuner må vi have overskud til at gøre en mærkbar og ambitiøs indsats i forhold til de 17 verdensmål.

I Verdensmål i Hverdagsliv glæder vi os derfor også til at bidrage til borgersamlingen, hvor det er muligt og til at følge, hvordan Rudersdal Kommunes kommunalbestyrelse tager imod de indspil, der kommer i processen, og hvordan forslagene omsættes til handling.

Vi er en non-profit forening, som blev stiftet på Rudersdal Folkemødedag i 2018. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til verdensmålene og styrke sammenhængen mellem verdensmålene og vores handlinger i hverdagen - skabe nye vaner for livet. Vi iværksætter konkrete tiltag, som både synliggør, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, og får dialogen og handlekraften i gang i forhold til verdensmålene.

Foreningen er åben for alle med interesse i at handle på verdensmålene, besøg vores hjemmeside www.verdensmålihverdagsliv.dk.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?