26. juli 2021
Vedbæk er gennem de senere år forvandlet til en trafikkoridor mellem Vedbæks kystnære nabokommuner og København og omegn. Foto: Ken Nielsen
Vedbæk er gennem de senere år forvandlet til en trafikkoridor mellem Vedbæks kystnære nabokommuner og København og omegn. Foto: Ken Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vedbæks idyl er ikke mindst truet af trafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vedbæks idyl er ikke mindst truet af trafikken

Ken Nielsen
Gøngehusvej 19
2950 Vedbæk

Debat Rudersdal - 22. juni 2021 kl. 10:10

Det er glædeligt at se den store bevågenhed projektudviklingen af Hotel Marina har skabt.

Som beboere tæt på hotellet er vi spændte på at se de endelige projektforslag, for der er ingen tvivl om, at det ellers engang så stolte hotel trænger til et gevaldigt løft, efter det gennem mange år langsomt er sygnet hen.

Men det skal også være et løft, der er i balance med omgivelserne.

Blandt vores kommunalpolitikere er der allerede mange der byder sig til som vogtere af Vedbæk og dets idylliske fiskerleje og nogle af partierne deler flyers rundt i postkasserne. Lokalvalget nærmer sig da også til efteråret, hvor det er vigtigt at have nogle mærkesager at positionere sig med. Der er også nok at tage fat på hvis udviklerne i sine skitseforslag indregner ekspropriering af naboer og offentlige vejstykker til sit bebyggelsesareal.

Vores borgmester har forventeligt også ytret sig, men har tilsyneladende i sin begejstring overset denne detalje og er derfor havnet i hård modvind hos nogle af de lokale Vedbæk'ere.

Men, kære kommunalpolitikere, hvordan forholder det sig egentligt med idyllen? Er det kun Hotel Marina, der præger eller ødelægger området med sine markante bygninger. Nej, langt fra.

Trafikkorridoren.
Vedbæk gamle by og fiskerleje med dets knap 3500 indbyggere er gennem de senere år forvandlet til trafikkorridor mellem de kystnære nordsjællandske nabokommuner og København og omegn. Hver døgn passerer der jævnfør kommunens egne trafiktællinger i gennemsnit cirka 5.700 biler på den østlige del af Gøngehusvej og cirka 11.000 biler den nordlige del af Vedbæk Strandvej. En altdominerende faktor der skærer lokalområdet midt over i et mylder af biler og trafikstøj, hvor beregninger viser støjniveauer på cirka Lden 80dB, hvor grænseværdien for boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler med videre er Lden 58 dB, med revner og rystelser i husene langs vejen til følge, fartoverskridelser, bilkøer og farlige trafikale forhold i Vedbæk Skoles nærområde.

Infrastruktur og trafikregulerende tiltag i nabokommunerne tilskynder bilisterne til at vælge andre og mere fremkommelige veje, og gør det for mange hurtigere og nemmere at benytte Vedbæk som smutvej end at benytte deres eget lokale vejnet til at komme ud på Helsingørmotorvejen.

Rudersdal Kommune gør ingenting for at sikre sig mod denne udvikling, der år efter år forværres. Beboerne i området har i årevis forsøgt at råbe kommunen og politikerne op med fokus på trafikforholdene og konsekvenserne for lokalmiljøet, uden resultat. Kommunens primære prioritet har hele vejen igennem været hensynet til afvikling af trafik på bekostning af lokalmiljøet, der går til grunde i denne udvikling.

Gøngehusvej er for eksempel anlagt med tre lysregulerede kryds og et fodgængerfelt på en hævet flade på en cirka 3,5 kilometer strækning (Fem trafikregulerende tiltag). Mens Rungstedvej i Hørsholm Kommune, der ligeledes har forbindelse fra Strandvejen til Helsingørmotorvejen, er anlagt med otte lysregulerede kryds, tre rundkørsler, 17 helleanlæg og et fodgængerfelt på den cirka 4,5 kilometer strækning. (29 trafikregulerende tiltag)

Den østlige del af Gøngehusvej ligger tillige langs Vedbæk Skoles matrikel og er en del af Vedbæk Skoles nærområde, hvor der færdes skolebørn med forskellige trafikale færdigheder. Her er ingen sikker krydsningsmulighed ved krydset Gøngehusvej/Vedbæk Stationsvej, der er den ene af de to hovedadgangsveje til skolen. Hensynet til afvikling af fjerntrafik vejer højere end børnenes trafiksikkerhed til trods for tre ulykker, hvor to var alvorlige inden for de sidste år. Kommunen har direkte udtalt at "der skal lig på bordet," før der sker noget.

Sydpå er Gentofte Kommune i større skala ved at indsnævre Strandvejen i Skovshoved, ved anlæggelsen af brede gang- og cykelstier og p-pladser til området, hvilket medfører sværere fremkommelighed for pendlere nordfra til København, der derved tilskyndes til at finde andre veje for eksempel Vedbæk.

Vedbæk Strandvej har hverken krydsningsmuligheder for fodgængere på strækningen mellem Rungsted og krydset ved Gøngehusvej eller cykelsti, da igen hensynet til fjerntrafikken åbenbart vejer tungere end trafiksikkerhed og grøn omstilling i nærområdet.

Etablering af cykelsti betyder ikke, at vejen skal udvides ved ekspropriation af dyre Strandvejsgrunde, men at vejbanen gøres smallere, hvilket reducerer trafikfremkommeligheden, og derved gør Vedbæk mindre attraktiv som smutvej.

Tilsyneladende har Rudersdal Kommune ingen holdninger til grøn omstilling, bæredygtighed og klimamål. Mens andre kommuner planlægger efter at reducere bilerne i byerne, fortsætter forvaltningen og lokalpolitikerne helt ukritisk og gladeligt med at lægge asfalt til de andres kommuners trafikafvikling. Godt for nabokommunerne, men trist for Vedbæk.

Jeg opfordrer derfor jer kære kommunalpolitikere og vogtere af Vedbæk gamle by og fiskerleje til at lade handling stå bag ord og finde en samlet planløsning for Hotel Marina projektet og den trafikale situation, så by og havn igen smelter sammen og sikrer idyllen i dette skønne område.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022