Sten Troelstrup
Formand for Lokallisten i Rudersdal
Vandtårnsvej 28
3460 Birkerød
Kære Jens Ive (V)
Det er bestemt ikke alting, vi er enige om, så det er godt at konstatere, at vi er enige om noget af det væsentlige.
Du skal derfor have tak for din både besindige og kontante kommentar til tåbelighederne fra Morten Messerschmidt (DF) (hvor de var forventelige) og Nick Hækkerup (S) (hvor i hvert fald jeg havde forventet lidt mere indsigt og tankevirksomhed) om uroen ved Rudersdals hovedbibliotek i Birkerød.
Der er ikke megen tvivl om, at der skal gøres noget, og der er slet ingen tvivl om, at dette »noget« er ved at blive gjort og at lokale problemer netop skal løses lokalt. Bemeldte herrers forsøg på at profilere sig og fremmedhadet på »sagen« er politik, når den er mest underlødig og usmagelig.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her