13. april 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Til alle hundeluftere - Saml nu op!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Til alle hundeluftere - Saml nu op!

Af Marianne Bosteen, Landsebakken 7, 2840 Holte

Debat Rudersdal - 07. marts 2021 kl. 09:00

Desværre ser det ud til, at coronaen har fået en negativ effekt på kommunens hundeluftere. Vi er jo nok mange, der gerne vil ud og have lidt frisk luft hver dag, og så er det trist, at man skal gå og kigge ned i fortovet hele tiden.

Aldrig har jeg set så mange hundeefterladenskaber som i denne vinter. Nogle af dem endda fint pakket ind i en sort plasticpose! Det var vist ikke tanken, at plasticposerne skulle efterlades på stedet.

Nogle hundeluftere lader deres hunde løbe frit og holder ikke øje med, når hunden bliver trængende, og hvor den sætter sig. Jeg synes det er ret respektløst over for andre.

Forleden dag fik vi en gæst, som da han trådte ud af sin bil, trådte lige ned i et friskt 'visitkort' uden at opdage det, før han kom indenfor. Han så først 'visitkortet', da han igen skulle køre.

Hundeluftere, det kan I simpelthen ikke være bekendt!

Jeg holder selv rigtig meget af hunde, og det er jo ikke dem, der skal bebrejdes.

Jeg synes også, det er rigtig dårligt over for de samvittighedsfulde hundeluftere, som man desværre også kommer til at se lidt skævt til.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?