20. september 2021
Tastatur
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Tak for drøftelserne på Vedbæk Havnedag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Tak for drøftelserne på Vedbæk Havnedag

Af Hans Jeremiassen Formand, Vedbæk Grundejer- og Beboerforening

Debat Rudersdal - 04. september 2021 kl. 09:04

Vedbæk Grundejer- og Beboerforening deltog, i lighed med tidligere år, med en stand på Havnedagen.

Mange borgere kom med deres ønsker til, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem en eventuelt ny bebyggelse på Marinagrunden og lokalområdet. I prioriteret rækkefølge var ønskerne; cafeer, restaurant, fortsat supermarked, trafiksikkerhed, bibliotek, legeplads, festlokale, fortsat hoteldrift, fitnessaktiviteter.

Dagsordenspunktet til Byplanudvalgets møde 18. august om Vedbæk Stationsvej 12 og Olgasvej 4 blev også indgående drøftet. Indstillingen til Udvalget fra Direktionen var, at arbejdet med ændringer af lokalplaner skulle igangsættes med henblik på at skabe rammer for et nyt byggeri på Vedbæk Stationsvej 12, omfattende supermarked, apotek samt lejligheder. Tegninger af trafikløsningen viste indkørsler via Olgasvej til parkeringsplads og parkeringskælder for lastbiler, kundebiler og biler fra beboere i de nye lejligheder.

Dagen igennem var der livlig diskussion om projektet på Vedbæk Stationsvej. Lokale politikere deltog i drøftelserne. Formændene for Lokallisten og for Det Konservative Folkeparti gav udtryk for, at de ikke støttede det fremlagte projekt. Det samme gjorde borgmester Jens Ive, der lovede, at den skitserede trafikløsning aldrig ville komme på tale.

Af referatet fra Byplanudvalgets møde 18. august fremgår det, at udvalget "ønsker, at projektet skal tage udgangspunkt i den eksisterende lokalplan. Udvalget anbefaler endvidere, at det kommende Byplanudvalg tager en principiel drøftelse af udviklingsmulighederne i Vedbæk."

Med Byplanudvalgets indstilling kan omfanget af den foreslåede bebyggelses- og trafikomlægning ikke gennemføres.

Vedbæk Grundejer- og Beboerforening takker for alle bidrag fra borgere og politikere. Vi er meget tilfredse med, at borgernes bekymringer for omfanget af projektet er blevet hørt. Vi ser frem til, at visionerne for Vedbæk drøftes i det ByplanUdvalg, der nedsættes efter kommunalvalget - og vi ser meget frem til at bidrage til drøftelserne.

Synes du, at kommunen er der for dig?