14. maj 2021
Holte Skole er en sammenlægning af Ny Holte Skole og Dronninggårdskolen. Arkivfoto
Holte Skole er en sammenlægning af Ny Holte Skole og Dronninggårdskolen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Skolesammenlægninger var hverken rettidige eller omhyggelige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Skolesammenlægninger var hverken rettidige eller omhyggelige

Af Julie Quass
Dronninggårds Alle 88
2840 Holte
Medlem af skolebestyrelsen på Holte Skole og kandidat for de Konservative til kommunalvalget

Debat Rudersdal - 14. april 2021 kl. 09:03

Beslutningen om skolesammenlægningerne blev truffet af alle partier i kommunalbestyrelsen på nær Konservative og Lokallisten. Forud for beslutningen var der ikke foretaget de mest grundlæggende analyser af de økonomiske konsekvenser, ligesom der heller ikke var taget stilling til, hvor de eventuelle nye sammenlagte skoler skal bygges.

Jeg anerkender, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at lægge skoler sammen og, at der i enkelte tilfælde kan være fordele ved det. Problemet med beslutningen om skolesammenlægningerne i Rudersdal er, at man traf beslutningen uden at kende til fordelene og ulemperne ved sammenlægningerne, da de bagvedliggende grundlæggende analyser ikke var foretaget og masterplanen ikke udarbejdet.

Her halvandet år senere kan man med rette stille spørgsmålstegn ved om skolesammenlægningerne nu også var udtryk for "rettidig omhu", sådan som for eksempel skoleudvalgsformanden Daniel E. Hansen sagde det i august 2019.

Rettidigt var det muligvis i forhold til, at flertallet i kommunalbestyrelsen ville træffe en så drastisk beslutning om at sammenlægge otte skoler til fire i kommunalt valgår. Men hvori består omhuen? Det nøjagtige, påpasselige og samvittighedsfulde.

I hvert fald er det tankevækkende, at masterplanen for sammenlægningen af de otte skoler endnu ikke foreligger her halvandet år efter, at beslutningen blev truffet.

Den manglende masterplan/vision betyder konkret på Holte Skole (tidligere Dronninggårdsskolen og Ny Holte Skole), at vi i skolebestyrelsen ikke kan træffe beslutninger om, hvor og hvordan fremtidens Holte Skole skal være, idet vi ikke kender de rammer kommunen vil pålægge os. Som begrundelse for udskydelsen af masterplanen, er vi blevet fortalt, at forvaltningen har for travlt med de andre sammenlægninger.

Så lige nu står vi i en bemærkelsesværdig situation: På skolerne mangler vi masterplanen for at komme videre - og masterplanen er tilsyneladende slet ikke på vej. Hverken rettidigheden eller omhuen er i højsædet.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?