6. december 2020
Jacob Netteberg (R)
Jacob Netteberg (R)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Rigtige løsninger på virkelige problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Rigtige løsninger på virkelige problemer
Debat Rudersdal - 17. november 2020 kl. 09:00
Af Jacob Netteberg (R), Medlem af Kommunalbestyrelsen i Rudersdal

I sidste uge gik bølgerne højt på Facebook og i formiddagsbladene. Ballade, hærværk og chikane fra en gruppe unge på Birkerød Bibliotek, gav både BT og andre dagblade anledning til at grave et næsten tre år gammelt overfald frem og beskrive det, som om det var en ny begivenhed.

arrow Læs også: DEBAT: Uro i Birkerød: Bland Jer uden om

Det gamle overfald var modbydeligt og naturligvis 100 procent uacceptabelt. Det har bare ikke noget med balladen på biblioteket i dag at gøre.

Derudover kom så en facebookvideo med Morten Messerschmidt (DF), der besøgte biblioteket, mens han taler om "unge arabere og utilpassede fremmede."

Det er rendyrket populisme og fjerner fokus fra både problemer og løsninger. Rudersdal kommunes SSP-koordinator, (som i øvrigt er uddannet kriminolog), beskriver gruppen der laver ballade på biblioteket specifikt og i byen generelt i et interview i Berlingske (1. nov. 2020) som: "... den omtalte gruppe af unge har omkring halvdelen anden etnisk baggrund, mens de resterende er etnisk danske [...] Ligeledes består gruppen ikke kun af teenagedrenge. Ofte er der også piger til stede, lyder det. Det er altså ikke kun "indvandrerdrenge," som skaber uro i byen."

Dette forhold synes dog at være gået henover hovedet på flere. Både Morten Messerschmidt, samt visse medlemmer af Facebookgruppen "Os i Birkerød - hjælper hinanden".

Alt fra barbarenes indtog i Rom anno 410 til Islamisk Stat blev taget til indtægt for at problemerne på Birkerød bibliotek handlede om indvandring og Islam. Og hvorfor mon? Når både medarbejdere på biblioteket og SSP-ansatte kan bekræfte, at det er en broget flok. Og hvis man, som jeg, har mødt dem, næppe tænker, de er særlige religiøse.

Mette Frederiksen nævnte i sin åbningstale for nylig specifikt "Unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund fra årgang 1997" som det store problem i Danmark anno 2020.

Og det er da et problem, at så mange unge med indvandrerbaggrund er overrepræsenteret i statistikkerne. Men her er et interessant faktum:

Andelen, der blev dømt for en lovovertrædelse, er faldet betydeligt i forhold til årgang 1987, svarende til et fald fra 29 procent til 19 procent for efterkommerne og fra 33 procent til 19 procent for indvandrernes vedkommende. Og jf. den største rapport om utryghed og kriminalitet i udsatte boligområder, som ikke engang er ét år gammel, viser tallene for ungdomskriminalitet, at 3/4 af overtrædelser er begået af: "Unge med etnisk dansk baggrund." Ikke desto mindre handler 99 procent af formiddagspressen og mange lovtiltag, om fokus på minoritetsunge - og ifølge forskere giver dette blot "en stor risiko for at lede til en racialiserende og diskriminerende praksis."

Det er stadig et problem, ja! Men, det går den "rigtige vej" omend man naturligvis kan synes, det går for langsomt. Så lad os sætte flere kræfter ind på at få disse unge på ret køl. Vi skal tage hærværk og chikane alvorligt, og vi skal ikke være bange for at sætte rammer og drage konsekvenser ved gentagne brud på opretholdelse af orden i vores kommune. Men vi skal hverken ligge på lur i buske eller samle selvtægts tæskehold. Derimod skal pædagoger, socialfaglige personer og skole, tage dialog med dem der mangler forståelse for egne muligheder, og så skal politiet tage hånd om dem, der mangler respekt for andre mennesker og offentlig ejendom. Uagtet hudfarve.

Corona-lukkede ungdomstilbud og begyndende efterår har nok heller ikke hjulpet på situationen. Men lad nu dem med forstand på de unge få både midler og roen til at gøre deres arbejde. Så kan vi andre låne en bog om unge på biblioteket imens.

arrow DEBAT: Lad os komme de unge i møde
21. november 2020 kl. 09:00 Opdateret: kl. 12:55
arrow Justitsminister reagerer skarpt på unge uromagere
20. november 2020 kl. 20:01 Opdateret: kl. 16:04
arrow Debat: Det skal være trygt at færdes i Birkerød
20. november 2020 kl. 09:06 Opdateret: kl. 09:01
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?