6. marts 2021
Debat1
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Pinlige udtalelser fra Jens Ive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Pinlige udtalelser fra Jens Ive

Af Rasmus Westerdahl
Vibeengen 16a
3460 Birkerød

Debat Rudersdal - 19. februar 2021 kl. 09:01

Kommunen skal ikke tage sig af kriminelle unge!

Der burde i stedet have stået, kommunen gider ikke tage sig af kriminelle unge.

Jens Ive har senest udtalt:
"Den kommunale opgave er forebyggelsesindsatsen. Og når det kommer til situationen i Birkerød, handler det om de 13-16-årige, som er utryghedsskabende, når de hænger i parkeringskælderen under biblioteket eller støjer inde på biblioteket. Dem kender vi og er i god kontakt med. Og grundlæggende må vi konstatere, at det jo ikke er dem, der truer," siger han og peger så på den gruppe, som han ser som Nordsjællands Politis ansvar - de 17-20-årige. Det er rent politiarbejde.

Siden hvornår har en 17-årig, som er mindreårig, ikke også været en kommunal opgave?

Og havde Kommunen været mere forebyggende og taget situationen i bymidten seriøst tidligere, havde vi formentlig ikke stået med de problemer, som byen kæmper med i dag. Igen bliver der vasket hænder fra kommunal side.

De unge på 13-16 år er der rigtig mange problemer med, og de er mindst ligeså truende og utryghedsskabende, som de ældre.

For eksempel var det unge helt ned til 14 år, som stod for stenkast mod kørende biler på Stationsvej for nylig, og de var helt ned til 16 år, dem som var involveret i knivoverfaldet på en vagt i Netto (Teglporten) for få uger siden.

Men et stort skridt i den rigtige retning er nu, at vores borgmester endelig anerkender, at der er problemer med unge uromagere i byen, det gjorde han ikke tilbage i efteråret.

Dengang kom han med udtagelser som: "De unge hænger bare ud, som unge gør!" De unge keder sig!"

De unge, som politiet nu kæmper med, kunne formentlig have været håndteret, hvis vores kommunalpolitikere havde handlet tidligere.

I stedet står politiet nu i en nærmest håbløs opgave, med en tåkrummende ringe kommunal støtte.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?