6. december 2020
Ib Hedegaard Sørensen er ikke udelt begejstret for, at Rudersdal Museer har modtaget effekter fra Mogens Peer Manthey-Wagner, der døde i 1944 som dansk SS-soldat.
Ib Hedegaard Sørensen er ikke udelt begejstret for, at Rudersdal Museer har modtaget effekter fra Mogens Peer Manthey-Wagner, der døde i 1944 som dansk SS-soldat.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nærumdreng der blev SS-soldat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nærumdreng der blev SS-soldat
Debat Rudersdal - 18. november 2020 kl. 19:23
Af Debat Ib Hedegaard Sørensen Oberst (U.nr.) Fruerlund 22 2850 Nærum

Det forekommer lidt besynderligt, at historiker Niels Peter Stilling og medarbejdere ved Søllerød Museum afviser en klage over fremvisningen af uniformer, medaljer og andet personligt udstyr, som har været ejet af en dansk landsforræder fra 2. Verdenskrig.

Afvisningen af klagen er ydermere fremsat belærende og med argumenter om, at vi alle skal lære om »den mørke side« af Danmarks historie. I så fald burde historien være fortalt med den indgangsvinkel, at landsforræderen var en del af en »mordmaskine«, der meget sandsynligt ikke har set sin lige i fuldbyrdelsen af mord i nogen af krigene i det 20. århundrede.

Det er således ikke personlige billeder af soldaten og hans fine medaljer, der burde være trækplasteret for museet, men det ligger »lige til højrebenet« at tage effekterne ind sammen med de personlige fortællinger.

Når det så krydres med fortællingen om »Nærum-drengen«, så smelter alle hjerter for en modig ung mand, der rejste ud i verden og kæmpede sin sag - selv om det var på den forkerte side.

Landsforræderen blev indrulleret i Frikorps Danmark allerede i 1941. Der kan ikke være tvivl om hans nazistiske engagement, for det var oftest drivkraften for de tidligt indkommende medlemmer i frikorpset.

Dette beskrives indgående i bogen »Under hagekors og Dannebrog: Danskere i Waffen SS« af forfatterkollegiet C.B. Christensen, N.B. Poulsen og P.S Smith. Det helt mørke kapitel under 2. Verdenskrig for de danskere, der kæmpede i Rusland var Frikorps Danmarks underlæggelse af 1. SS Brigade, som ikke var indsat i egentlige frontkampe.

Brigaden - og dermed frikorpset - var indsat til at indsamle og dræbe jøder i Hviderusland. Korpset blev senere underlagt forskellige divisioner med andre ikke-tyske nazister. Trækplastret til Søllerød Museums fortælling burde være et billede med fem nøgne personer - fire mænd og en dreng på cirka 10 år - omgivet af SS-soldater.

De nøgne skikkelser jages ned i en åben massegrav, hvor der i forvejen ligger lig, og der sker drabene på dem - billedet er fra ovennævnte bog. Det var dagligdagen for SS-soldaterne. Mange af SS-enhederne, som blev brugt til »baglandsoperationer« og »partisanbekæmpelse« var i perioder også dele af lejrvagtmandskabet i kz-lejrene eller vagter på togtransporter med jøder til lejrene.

Den sidste chef for Frikorps Danmark hed K.B. Martinsen, og han blev henrettet i København som følge af sin dødsdom for landsforræderi ved retsopgøret efter krigen.

De effekter fra landsforræderen, som Søllerød Museum gerne fremviser, burde ligge i en samling, som alene havde til formål at kunne dokumentere tidligere tiders uhyrligheder. De bør ikke anvendes til andre formål - og slet ikke til personificeringen af en krigsforbryder i et lokalmuseum.

Nogen vil måske indvende imod dette indlæg, at vi ikke har nogen viden om Nærum-drengens detaljerede krigsindsats, og mange vil sikkert gerne tro, at han »afstod« fra at tage nøjagtigt sigte med sit våben, når hans enhed deltog i »partisanoperationer«. Men det er der desværre ikke grund til at tro.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?