27. februar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: NU er det børnenes tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: NU er det børnenes tur

Af Morten Grothe-Kræmmergaard
Geelsmark 12
2840 Holte

Debat Rudersdal - 22. januar 2021 kl. 09:02

Jens Ive (V) meddeler i sin nytårshilsen, at det NU endelig er børnenes tur. Og fremhæver blandt andet det 'vigtige' arbejde med skole-sammenlægninger der blev igangsat i det forgangne år. Uden dog at nævne noget om den massive modstand projektet blev mødt med.

Ej heller et ord om de mange fordele sammenlægningerne skulle afstedkomme. De er nemlig svære at få øje på.

Man må forstå at der nu skal iværksættes en række "væsentlige renoveringer og opdateringer," uden at det dog konkretiseres yderligere. Da der ligeledes (igen-igen) skal "investeres massivt i nye rammer" i ældreplejen, så kan man godt have sin tvivl om fordelingen af de mange millioner kroner.

Men nu er den negative 2020-coronahat skiftet ud med en positiv 2021-hat. Vi bli'r alle snart vaccinerede med fuld genåbning af alle skoler og idrætsfaciliteter i sigte. Og masser af penge til investeringer til gavn for kommunens borgere.

Man kan håbe at det blandt andet vil medføre renoveringer på Holte Skole Rønnebærvej, i folkemunde Dronninggårdskolen.

Måske de unger, der stadig vælger at gå hjem blandt andet i SFK-tiden for at benytte eget toilet, da skolens toiletter er i værre stand end et polsk motorvejs-toilet, kan se frem til bedre kvalitet i hverdagen. Man kan håbe.

Man kan samtidig undre sig over, at de tre måneder i foråret 2020, og de nuværende uger i 2021, hvor alle skoler har været lukkede, ikke er blevet brugt til at få igangsat alle de renoveringer og forbedringer, vi har i udsigt.

Jens Ive "glæder sig til valget," men heller ikke her er han helt ærlig.

I de få pauser i ugens løb hvor han ikke knokler for børnene i kommunen, må han vel reflektere over et 2020 med massive protester fra forældre og pårørende, der ikke glemmer det pinagtige forløb med skolesammenlægninger.

Og ikke kan få øje på de mange gode ting de skulle medføre. Spørg bare de ansatte. Hvis I tør.

I en bykonge-artikel på SN.dk 9. januar føler Jens Ive sig sikker på genvalg, og den eneste bekymring er åbenbart, hvorvidt der kan afholdes store vælgermøder.

I modsætning til den førnævnte artikel, så er jeg ikke i tvivl om, at Venstres snævre flertal står for fald, og vi er mange, der faktisk er overraskede over, at Jens Ive ikke allerede nu har meddelt, at han ikke genopstiller.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?