19. juni 2021
Debat1
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Man kan få den tanke, at kommunen i nogle sager bruger "går den, så går den"-princippet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Man kan få den tanke, at kommunen i nogle sager bruger "går den, så går den"-princippet

Af Susan Heeley
Egebækvej 51
2850 Nærum

Debat Rudersdal - 13. maj 2021 kl. 09:02

I "netværksgruppe for sårbare borgere og deres pårørende i Rudersdal kommune", som er en Facebookgruppe med 90 medlemmer, har to familier for nyligt oplevet, at visitationsudvalget har truffet afgørelse om, at deres børn med infantil autisme ikke havde så store udfordringer, at de skulle henvises til et specialtilbud.

Begge familier var målløse, da de modtog afgørelsen. Særligt fordi det i begge tilfælde var en afgørelse, som gik direkte imod de lægelige anbefalinger i sagen.

Børnenes forældre klagede over udvalgets afgørelse. I begge tilfælde medførte klagerne, at udvalget ændrede deres afgørelse, og forældrene blev efterfølgende tilbudt en specialplads til deres barn.

Her vil de fleste borgere nok tænke, at vores klagesystem fungerer, og at alt er, som det skal være.

Problemet med de to sager er dog, at der ingen nye lægelige oplysninger var i sagerne i forbindelse med klagerne. Bortset fra en underretning i den ene sag, hvor speciallægen understregede vigtigheden af, at barnets behov blev imødeset.

Men altså ingen nye oplysninger. De lægelige oplysninger, som klart påpegede børnenes behov, fremgik af sagerne allerede ved den første afgørelse.

Ens for begge sager er ligeledes, at der ikke fulgte en begrundelse for, hvorfor udvalget ændrede deres oprindelige afgørelse.

I begge sager stod familierne tilbage med en følelse, at det virkede lidt tilfældigt.

Man kan være tilbøjelig til, at tænke, at kommunen i nogle sager, anvender "går-den-så-går-den-princippet".

Hvad hvis de to børns forældre ikke havde klaget?

Ja så havde kommunen sparet penge. I hvert fald på den korte bane, og børnene havde ikke modtaget den hjælp, som de havde behov for.

På baggrund af de to historier, spørger jeg endvidere mig selv, hvorvidt medlemmerne af Rudersdal kommunes visitationsudvalg mon har de rette kvalifikationer til, at træffe afgørelse på et område, som er så vigtigt for sårbare børn?

Jeg mener, at man bør se nærmere på medlemmernes uddannelse, erfaring og øvrige roller i forvaltningen.

En aktindsigt viser, at udvalget består af følgende fem personer: To ledere fra hver deres afdeling i kommunen, en forhandlingschef, en koordinator og en inklusionskonsulent.

Deres opgave er, på baggrund af en indstilling fra kommunens PPR psykolog samt de medfølgende dokumenter, at drøfte den mest hensigtsmæssige placering for barnet og træffe afgørelse derom.

Kommunens økonomiske interesser må ikke indgå som en del af deres vurdering. Det ville være ulovligt. Med mindre der findes to løsninger, som er lige gode, så skal kommunen selvfølgelig vælge den billigste. Når tre ud af de fem udvalgsmedlemmer har ledende stillinger, kan der hurtigt opstå en interessekonflikt mellem ledernes primære rolle og deres udvalgsrolle.

I aktindsigten oplyser Rudersdal kommune desuden, at de ikke fører statistik over, hvor mange klager udvalget modtager. Ej heller hvor mange afgørelser udvalget omgør på baggrund af klager.

Jeg mener, at vi har pligt til at sikre, at vi gør det godt på dette område. Det skylder vi børnene.

Det handler om retssikkerheden for de mest sårbare børn i Rudersdal Kommune.

Og så længe der er tvivl om retssikkerheden for en gruppe mennesker, så mener jeg personligt ikke, at det er godt nok.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?