18. september 2021
Court Møller, B
Foto: Morten Nilsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lige vilkår ved udbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lige vilkår ved udbud
Debat Rudersdal - 10. september 2021 kl. 08:25
Af Court Møller (R) Formand, Miljø- og Teknikudvalget og medlem af Økonomiudvalget

Når en virksomhed vinder et stort kommunalt udbud regner vi selvfølgelig med, at der er budt på lige vilkår. Det betyder, at vinderen af et udbud ikke givere ringere løn- og ansættelsesvilkår, end der er gældende i overenskomsterne. Alligevel ser vi jævnligt sager, hvor en bygherre ikke følger spillereglerne og anvender arbejdskraft, der ikke får overenskomstmæssig løn.

Vi har også de seneste måneder set en række kommuner været efter Nemlig.com og Intervare (Intervare ejer Nemlig.com), fordi kommunerne ikke finder, at virksomhederne overholder kommunens arbejdsklausul, netop fordi løn og ansættelsesvilkår er dårligere, end hvad der følger af de gældende overenskomster på området.

Også i Rudersdal har vi arbejdsklausuler, når vi gennemfører udbud. Men er vi dygtige nok til at fange virksomheder, der skulle finde på at snyde med løn- og ansættelsesvilkårene?

Nok ikke altid... det var i hvert fald min konklusion, da jeg læste revisionsberetningen for Rudersdal Kommune, der blev behandlet i Økonomiudvalget for nylig.

Derfor blev der på anbefaling fra Radikale Venstre protokolleret, at forvaltningen inden længe forelægger en sag med proces for opfølgning på arbejdsklausuler og sociale klausuler, der indgår i kommunens standardkontrakter. Vi skal som kommune være bedre til at gennemføre systematisk kontrol op opfølgning på arbejdsklausulerne.

Det betyder, at vi også i Rudersdal bliver bedre til at fange virksomheder, der snyder med at anvende arbejdskraft, der ikke har løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten.

Det gælder uanset, om der er tale om Nemlig.com, Intervare eller en bygherre, der er i gang med at opføre et byggeri for kommunen. Selvfølgelig skal virksomhederne følge overenskomsterne og arbejdstidsregler, når de udfører opgaver for kommunen.

Synes du, at kommunen er der for dig?