17. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Klima skal øverst på dagsordenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Klima skal øverst på dagsordenen

Af Dorte Nørbo
Spidskandidat for SF Rudersdal
Kongevejen 477B
2840 Holte

Debat Rudersdal - 15. september 2021 kl. 09:01

Vi har alle et ansvar for klimaet, også Rudersdal kommune.

Der må lægges en fast plan for, hvordan vi hurtigst muligt indfører de tiltag, der er mulige. Desværre fremgår det ikke af forslag til budgettet for 2021-2024, at kommunen har fokus på det akutte klimaproblem. Det opfordrer SF Rudersdal kraftigt til at kommunalbestyrelsen får rettet op på.

SF ønsker en klimaplan for Rudersdal kommune som sikrer klimaneutralitet inden 2030.

De store CO2-udledere er energi og trafik, men også vores forbrug spiller en stor rolle. Kommunen bør fremskynde sit arbejde med udvidelsen af fjernvarmenettet, så det dækker langt flere boliger, end det gør i dag. Fjernvarme kan produceres klimavenligt, og det er en kollektiv løsning, som sikrer, at vi alle er med.

I kommuneplanen er beslutningen om at arbejde med sagen sparket til hjørne til engang i 2022 og en ny kommunalbestyrelse. Men der er ingen grund til, at det skal tage så lang tid at komme i gang. Det skal nødig være lige så langsommelig affære som implementeringen af affaldssorteringen eller udskiftningen af den kommunale fossile bilpark. Den nuværende kommunalbestyrelse bør allerede nu indlede arbejdet. Kloden kan ikke vente.

Cykelstier og gode busforbindelser er en del af løsningen på trafikområdet. Og så er der de ladestandere til elbiler, som vi har bedt om de seneste mange år. Også her går SF ind for, at kommunen får lagt en plan og får opsat flere standere snarest. Kommunen skal udfase sine benzin- og dieselbiler helt i løbet af ganske få år.

Solceller skal sættes op på alle kommunens tage. Lovgivningen på området er ændret, så der er ikke noget til hinder for at få dem sat op med det samme.

Der skal desuden indføres et klimaregnskab for alt, hvad kommunen foretager sig, så alle har et overblik over, hvordan vi klarer os, og hvor det er nødvendigt at sætte ind. Det har betydning for kommunens indkøbspolitik, byggeri og andre anlæg.

Den enkelte borger har et ansvar, ja. Men det må ikke forhindre kommunen i at gøre, hvad den kan for at fremme løsninger. Men det er en god ide at ansætte rådgivere, som kan vejlede borgerne i, hvordan de kan ændre bolig og forbrug til klimaneutrale løsninger.

Rejser du til udlandet i år?