15. april 2021
Erik Bang Christensen tager nok engang til genmæle overfor Jesper Winther Andersen omkring grøntsagsdyrkningen på førstnævntes grund på Attemosevej
Erik Bang Christensen tager nok engang til genmæle overfor Jesper Winther Andersen omkring grøntsagsdyrkningen på førstnævntes grund på Attemosevej
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jord i hovedet - redaktørens mareridt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jord i hovedet - redaktørens mareridt?

Af Erik Bang Christensen
Langkærgaard
Attemosevej 169
2840 Holte

Debat Rudersdal - 27. marts 2021 kl. 08:55

Redaktør Jesper Winther Andersens freudianske drømme om statuer (Rudersdal Avis 9. december 2020) er ifølge hans seneste læserbrev (10. marts) i Rudersdal Avis blevet til mareridt om "Jord i hovedet."

Redaktøren indleder med, at jeg skulle have "mere end antydet, at [JWA] ikke burde være formand for Rudersdal Erhvervsforening..."

Bizart, jeg ikke er medlem af foreningen, så der må være tale om drømmerier!

Mere bizart er det - nogle vil sige useriøst - når redaktøren fortsætter:

"Det kom så langt, at han [EBC] endda forlangte en undskyldning af kommunen for at have udtrykt sig lidt lodret omkring sagen."

Her er redaktøren igen i drømmeland eller måske i pløjemarken med et kedeligt eksempel på svigtede research.

Redaktøren ved åbenbart ikke, at kommunen uhjemlet forsøgte at forhindre grøntsagsdyrkningen ved Attemosevej. Der var således ikke tale om en "lidt lodret" kommunal fortalelse - der var tale om forsøg på magtmisbrug!

Derimod havde redaktøren gevinst på nettet: Det viser sig, at den unge iværksætter, der dyrker grøntsager på jorden ved Attemosevej, er kommet på gyngende grund.

Redaktøren gør sig lystig og forudser, at jeg [EBC] "nu igen forfatter et forsvarsskrift, hvor han [EBC] præciserer, at det er de slemme kunder, de uartige myndigheder og den forfærdelige kommune, som kører hetz på hans flinke og rare lejer."

Redaktøren er i skrivehjørnet og fortsætter, at "Han [EBC] vil sikkert også påpege, at undertegnede [JWA] har jord i hovedet."

Antagelsen er irrelevant - den udfordring overlader jeg til andre!

Jeg holder mig til min egen matrikel, blandt andet jorden ved Attemosevej, hvor der dyrkes glimrende grøntsager.

De friske grøntsager herfra har glædet mange tilfredse forbrugere, men den unge portugisiske iværksætter har åbenbart været for optimistisk. Han har undervurderet myndighedernes krav og lever ikke op til indgåede aftaler. Det er beklageligt... Det er også beklageligt, at formanden for Rudersdal Erhvervsforening føler sig kaldet til at udskamme den unge iværksætter - formanden burde i stedet tilbyde at være hans talerør over for myndighederne og offentligheden.

Tilbage står spørgsmålet: Kan/bør grøntsagsdyrkningen ved Attemosevej fortsætte i 2021? Tilfredse forbrugere mener ja - friske grøntsager direkte fra jord til bord skaber glæde.

Hvad mener Rudersdal Erhvervsforening?

Bør foreningen ikke hjælpe en ung iværksætter i stedet for at skamme ham ud?

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?