20. september 2021
Christoffer Emil Jørgensen. Privatfoto
Christoffer Emil Jørgensen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Ja tak til bedre cykelstier, men...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Ja tak til bedre cykelstier, men...
Debat Rudersdal - 11. september 2021 kl. 15:12
Af Christoffer Emil Jørgensen Eskemosegårds Alle 4 3460 Birkerød Spidskandidat for Enhedslisten

Debat I Enhedslisten er vi helt på linje med Keld Stattau fra Lokallisten når han 11. august i Rudersdal Avis taler for, at vedligehold af cykelstier er et vigtigt element i klimaindsatsen på transportområdet. Men der skal mere til.

Transportområdet i Rudersdal står for 25 procent af den samlede CO2-udledning, som skal reduceres fra 301.000 til 75.000 ton inden 2030. Det er en enorm opgave, som næppe kan løses alene ved at lappe hullerne i cykelstierne.

Det skal både være nemt, som Keld Stattau nævner, men ligeså vigtigt, så skal det også være sikkert at tage cyklen. Der er behov for mere belysning og generelt et større fokus på sikkerheden omkring skolernes stisystemer. På den måde kan børn trygt cykle til og fra skole, så sunde og grønne vaner startes tidligt.

Vi skal turde gå forrest i Rudersdal og vise vejen. Hvordan skal en forstadskommune sikre store CO2-reduktioner? Det skal vi, i Rudersdal, finde løsninger på.

Der findes gode erfaringer og succeshistorier fra Herlev og Skanderborg kommuner. Her samarbejder kommunen med lokale cykelforhandlere, som stiller elcykler til rådighed. Dem kan borgerne på skift låne i to måneder, og det skaber motivation for at skifte bilen ud med en elcykel.

Yderligere mener vi i Enhedslisten, at omstillingen af transportsektoren bør indeholde flere elementer udover cyklisme. Den lokale busdrift skal tænkes ind og styrkes. Flere skal gå fra bil til bus, og det skal ske ved at inddrage borgerne i ruteplanlægningen, etablere en linje på tværs af kommunen. Og så skal de lokale busser omlægges til el og gøres forureningsfri.

Etablering af delebilsordninger baseret på el er også en oplagt mulighed. På udvalgte steder skal der findes udlånsposter, for eksempel ved Birkerød Station, Nærum Torv og andre knudepunkter rundt om i kommunen. Initiativet skal sikre CO2-neutral transport og modvirke behovet for, at Rudersdal-familien anskaffer sig bil nummer ét eller to.

Hertil skal det gøres let, at være ejer af en elbil. Ladestandere skal være lettilgængelige rundt om i Rudersdal, og være en fast del af fremtidigt nybyggeri.

Og sidst, men ikke mindst, så skal Kommunen selvfølgelig gå forrest ved, at udskifte sin egen bil- og maskinpark til at være baseret på el i størst muligt omfang.

Handling gir' forvandling!

Synes du, at kommunen er der for dig?