4. december 2020
Tastatur
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er cirka 60.000 kroner en rimelig udgift at præsentere for grundejerne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er cirka 60.000 kroner en rimelig udgift at præsentere for grundejerne?
Debat Rudersdal - 24. oktober 2020 kl. 09:00
Af K. Riis Andersen, Medlem af bestyrelsen i Holte Grundejerforening

Rudersdal Avis bragte 7. oktober en artikel, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne Poul Bach (S) og Christoffer Buster Reinhardt (K) helt berettiget efterspørger en plan for udledning af spildevand i Rudersdal.

De oplyser samtidig, at der ind til videre er truffet beslutning om separatkloakering for Holte, Dronninggård og Øverød. Den beslutning kan jo undre, når man ikke har en endelig plan for den øvrige del af kommunen.

I Holte Grundejerforening har vi fulgt udviklingen og debatten om separatkloakering samt givet vores synspunkt til kende i blandt andre dette medie, nemlig at en udgift af den størrelsesorden på cirka 60.000 kroner pr. grundejer for klimaforandringer ikke skal tørres af på grundejerne alene. Det er en kommunal opgave, det er derfor, vi er i et kommunalt fællesskab, så vi sammen kan løfte de problemer, der ikke er selvforskyldte.

Grundejerne lægger alene et areal til grund for opsamling af vand, der ikke på nogen måde anvendes i husholdningerne. Derfor er det et fælles økonomisk problem, som heller ikke skal medføre en afledningsafgift for selvsamme opsamling af vand.

I avisen sn.dk (Sjællandske Nyheder) fremgår det af en artikel 26. april, at i Hillerød har byrådet vedtaget, ovenikøbet med et historisk flertal, en ny spildevandsplan uden tvang om separatkloakering.

Det var jo en model, man kunne tænke over i Rudersdal Kommunalbestyrelse, nu hvor vi er gået ind i et kommunalt valgår.

Hvis man kan gøre det i Hillerød, hvorfor kan man så ikke gøre det i Rudersdal?

I Rudersdal Avis 7. oktober var der også en artikel om overløb til Brådebæk Sø.

Det kan derfor undre Holte Grundejerforening, at man har vedtaget separatkloakering for Holte med videre med afløb til Furesøen uden at kende konsekvenserne heraf specielt for de områder, der ligger lavt i forhold til Furesøens vandstand og de hermed forbundne grundvandsniveauer samt for bredejere ved Søllerød-, Vejlesø- og Furesøen.

Det er jo betragteligt større vandmængder, der planlægges afledt til Furesøen.

Man kan jo ikke vedtage en afløbsplan, der skaber problemer for andre i kommunen. Det være sig Furesøen eller Brådebæk Sø. Den slags er der regler for.

Holte Grundejerforening har forsøgt at få de enkelte politiske partiers mening om separatkloakering uden held. Vi vil gerne vide, om de politiske partier finder det rimeligt at pålægge grundejerne en ekstra stor udgift for klimaforandringerne herunder en afledningsafgift?

Vi vil også gerne vide, hvordan de politiske partier forholder sig til den løsning, man med et overvældende flertal er blevet enige om i Hillerød?

Vi synes faktisk borgerne har krav på at kende de politiske partiers holdning til disse to spørgsmål, nu vi går ind i et valgår.

Vi synes ikke, at det er spørgsmål, hvor man politisk kan skjule sig bag en ikke offentlig afstemning.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?