20. januar 2021
Jesper Winther Andersen. Arkivfoto
Jesper Winther Andersen. Arkivfoto
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En anelse vildledt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En anelse vildledt
Debat Rudersdal - 28. november 2020 kl. 09:00
Af Jesper Winther Andersen, Høsterkøb Byvej 8, 2970 Hørsholm

Rudersdal Avis' læsere har kunnet læse en besynderlig undskyldning.

Rudersdal Kommunes byplanchef Birgitte Kortegaard beklager således tidligere at have udtalt til avisen, at Anibal Damiao, der har lejet sig ind på Erik Bang Christensens jord på Attemosevej for at dyrke grøntsager på og sælge dem fra parcellen, var blevet en anelse vildledt.

Kommunen fastlog nemlig, at der ikke var indhentet tilladelse, og at fredningsbestemmelserne var overtrådt. Dette mente kommunen, at Anibal Damiao burde have fået oplyst af jordbesidderen.

I den sammenhæng faldt bemærkningen "en anelse vildledt", og det har fået Erik Bang Christensen så meget op i det røde felt, at han fandt det ærekrænkende og forlangte en undskyldning.

Det har han så fået nu, men det er måske sådan en undskyldning, de fleste nok ville være foruden. For den efterlader ikke et indtryk af en magtfuldkommen og tromlende og ærekrænkende kommune.

Undskyldningen fra kommunen nærmest råber på en perspektivering. Gennem en simpel Google-søgning kan man nemlig erkyndige sig om, at det ikke er første gang, Aniba Damiao får trådt i spinaten med økologiske projekter.

Således stod Anibal Damiao bag juletræsfirmaet 100% Øko. Tidligere i år kunne DR-programmet Detektor oplyse om klimavenlige juletræer, der visnede og mugnede på et lager i Brøndby. Og om kunder og nødhjælpsorganisationer, der har penge i klemme i virksomheden. I sommer kunne Detektor så fortælle, at 100% Øko er erklæret konkurs.

Så det, der måske var gode, grønne tanker i udgangspunktet, endte i grøften. Nu er turen så kommet til at dyrke grøntsager på og sælge dem fra Erik Bang Christensens jord. Også her var det håbet, som var grønt, for der manglede en lovliggørelse.

Man kan vel spørge sig selv, hvem det er, som måske kan føle sig en anelse vildledt - grøntsagsdyrkeren, jordudlejeren eller alle os, der gerne vil købe noget, som er ægte grønt på begge sider.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?