25. oktober 2021
21HIP Debat tastaturNET 1.JPG
Foto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Det går jo meget godt? Jo. Og dog.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Det går jo meget godt? Jo. Og dog.

Af Mona Madsen (Lokallisten)
Medlem af Kommunalbestyrelsen

Debat Rudersdal - 07. oktober 2021 kl. 09:15

Kommunalvalget nærmer sig. Folk spørger jævnligt, hvordan jeg tror, det vil gå for Lokallisten, og jeg fortæller, at vi håber på et nyt flertal i stedet for den mangeårige alliance mellem Venstre, S og R. Reaktionerne deler sig i to: mange støtter visionen uforbeholdent, mens andre siger: "Jamen, det går da meget godt, ikke?"

Ja. Og dog. Rudersdal er et dejligt sted; mange beslutninger tages i enighed, og i dagligdagen oplever de fleste borgere nok, at tingene fungerer. Men på mange områder mener jeg, at det kunne være bedre, og at der er klare politiske skillelinjer mellem os.

Nogle eksempler:
Sårbare børn og unge får ofte ikke den hjælp, de har behov for, og som fagfolk klart anbefaler. Først når der klages, retter kommunen ind.

Otte folkeskoler blev sammenlagt til fire trods hundredevis af kvalificerede protester, og efter aflivning af lokal kultur og demokrati har flere af skolerne oplevet massiv flugt af værdsat og kompetent personale.

Den sociale sektor har så store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, at man måtte lukke flere afdelinger ned her i sommer. Og fra personalet har jeg hørt klager over "management by fear"...

Mange små børneinstitutioner og dagplejer er forsvundet i effektiviseringens hellige navn, og tilflytning af nye børnefamilier har skabt akut og alvorlig pladsmangel. Den vil vi alle gerne afhjælpe - vi med en mangfoldighed af løsninger, herunder flere skovbørnehaver - mens det herskende flertal benytter lejligheden til at få bygget en mammutinstitution med plads til 180 børn.

Forkærligheden for centralisering og stordrift har også ført til, at Vedbæk nu i snart to år har været helt uden folkebibliotek, mens alt bibliotekspersonale er samlet i Birkerød, og man vil bruge millioner på at udbygge biblioteket i Holte. Her ønsker vi mere ligeværdige tilbud i Nærum og Vedbæk.

Idrætsforeningerne i Holte har i over 10 år manglet halkapacitet, og har for egen regning lavet et holdbart projekt for en ny hal ved Rudegård. Den synes vi skal bygges snarest - men V-A-B vil endnu en gang udskyde det og tør ikke sige åbent, at de mod foreningernes ønske holder fast i en placering ved Dronninggårdskolen.

Flere kommunale boliger har en alarmerende dårlig standard, hvor beboere i årevis har måttet leve med helbreds-ødelæggende skimmelsvamp, mens ejendomsadministrationen har benægtet fakta.

Vores søer er sundhedsfarlige at bade i det meste af sommeren på grund af forurening.

Vi har en god musikskole, men den er landets 4. dyreste, og undervisning koster næsten tre gange så meget som i Albertslund.

Vi har flotte kunstværker, indkøbt for kommunale midler, som gemmes bort eller foræres væk.

Men økonomien er da sund, ikke?

Nej. På grund af uansvarlige skattenedsættelser var kommunens kassebeholdning ved udgangen af 2020 på MINUS 19 millioner. Og ved udgangen af i år regner man med, at der kun er lidt over en million i kassen.

I Lokallisten vil vi også gerne ændre den magtkultur, som er herskende.

Vi tror for eksempel, at skolerne vil fungere bedre med større frihed til lokal selvbestemmelse, og at man på daginstitutionsområdet vil have gavn af at fjerne områdeledelser og give den enkelte institution selvstændighed.

Vi har fået gennemført ansættelse af en borgerrådgiver - den stilling skal konsolideres og have større råderum. Vi har for flere år siden fået indført en whistleblowerordning, men den lever desværre i dybeste hemmelighed.

Vi har fået gennemført muligheden for at borgere kan stille forslag til politisk behandling, og nu håber vi bare, at muligheden kan udnyttes uden for mange benspænd. Vi ønsker også en pårørenderådgiver, som kan hjælpe igennem de mange komplekse systemer.

Så altså: Jo, noget går godt - men meget kan blive bedre.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?