9. maj 2021
Stefan Berting Skrubbeltrang (SF).
Stefan Berting Skrubbeltrang (SF).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Børneboom i Rudersdal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Børneboom i Rudersdal

Af Stefan Berting Skrubbeltrang
Næstformand og kandidat for SF Rudersdal
Skovlyporten 3
2840 Holte

Debat Rudersdal - 12. april 2021 kl. 09:00

Så kom den forventede udvikling, hvor børnetallet i kommunen ikke bare er stigende, men markant stigende, med hele 100 flere børn i alderen 0-5 år, som er flyttet til Rudersdal sammen med deres familie.

Ifølge kommunalbestyrelsen skulle det modsatte ellers være tilfældet, da et af hovedargumenterne for de mange skolesammenlægninger, var prognoser om et støt faldende børnetal, indenfor en 10-årig ramme. En udviklingsprognose som vi fra starten af, var meget skeptiske overfor! Nu er der ikke engang gået to år, og allerede ser man den stik modsatte udvikling.

Til trods for besparelserne og usikkerheden omkring skoleområdet, så fulgte udviklingen alligevel de gængse mønstre fra andre steder i landet, og børnefamilierne flokkes til kommunen. Selvom dette er en glædelig udvikling, så opstår spørgsmålet alligevel: hvad så nu?

Det er ikke nok bare at bygge nye institutioner, til at huse børnene i kommunen, man må også sikre en udvikling, hvor vi på den ene side prioriterer de børnefamilier, som har valgt at prioritere Rudersdal kommune, samtidig med at man garderer sig mod den fortsatte udvikling på området. Dette kan man blandt andet gøre ved at fremrykke minimumsnormeringerne i kommunen, og allerede fra en tidlig alder sikre kvalificeret personale og de bedste vilkår for vores børn.

Samtidig bliver man nødt til at imødekomme de problematikker, som denne udvikling kan få på skoleområdet indenfor ganske få år, som resultat af beslutningen om de mange skolesammenlægninger. Det er på tide at man prioriterer dette område, og afsætter ressourcer til at sikre et attraktivt læringsmiljø, for både børn og lærere. Hvor lærerne har tid til samarbejde og forberedelse, og hvor midlerne bruges hensigtsmæssigt, på en måde der kommer børnene til gode.

SF Rudersdal vil være på børnenes side og prioriterer at kæmpe for at sikre dem de bedst mulige vilkår i kommunen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?