26. januar 2021
Arkivar Morten Meinert fremviser her en af de ejendele, der tilhørte den danske SS-soldat Mogens Peer Manthey-Wagner, som er blevet overdraget til Rudersdal Museer. Effekterne har sat gang i debatten, og Ib Hedegaard Sørensen fra Nærum mener, at materialet bør henlægges på arkiv. Foto: Rudersdal Museer
Arkivar Morten Meinert fremviser her en af de ejendele, der tilhørte den danske SS-soldat Mogens Peer Manthey-Wagner, som er blevet overdraget til Rudersdal Museer. Effekterne har sat gang i debatten, og Ib Hedegaard Sørensen fra Nærum mener, at materialet bør henlægges på arkiv. Foto: Rudersdal Museer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Begejstringen er større end overblikket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Begejstringen er større end overblikket
Debat Rudersdal - 26. november 2020 kl. 21:56

Ib Hedegaard Sørensen
Oberst (u.nr.)

Fruerlund 22
2850 Nærum

I sit svar på mit indlæg om SS-soldaten bekræfter Niels Peter Stilling præcist det, der foruroligede mig, da jeg forleden læste om hans begejstring over, at landsforræderen fra Nærum kommer på museum.

Begejstringen over at have fået adgang til »jomfrueligt materiale«, der kan udstilles, er tydeligvis større end overblikket over de sammenhænge vores fælles historie skal og bør fortælle i.

Det materiale om landsforræderen, som Søllerød Museum har, burde efter min opfattelse henlægges med andre materialer på arkiv, som kan fastholde dokumentationen om den nyere histories mørkeste sider. Det skal ikke fremvises løsrevet fra den historiske ramme, for så vil iagttagere uvægerligt tillægge materialet en anden betydning.

Det er derfor også helt ligegyldigt, om jeg har læst forskellige kapitler i Søllerødbogen 2020. Jeg forholder mig til den fyldige præsentation i denne avis fra den 16. november 2020.

Jeg har derimod læst Ditlev Tamms grundige redegørelse om retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Det er ganske tydeligt hvilken holdning nationen havde til landsforræderne fra Frikorps Danmark.

At man kun kan henrette en person én gang er ubestrideligt, og det var nok nemmest at bære bevisbyrden imod K.B. Martinsen alene baseret på hans forbrydelser i Danmark - og ikke på hans medvirken i »baglandsoperationer« og massemord under ledelse af 1. SS Brigade.

Sidst må jeg med forbavselse konstatere, at N.P. Stilling anfægter, at landsforræderen fra Nærum skulle være skyldig i deltagelsen i massemord på jøder i Hviderusland. Anfægtelsen består i, at Stillings materiale ikke dokumenterer dette.

Som jeg selv har anført, kan jeg heller ikke bevise det, men sandsynligheden for deltagelse i krigsforbrydelserne er meget stor af to årsager: Først er det iøjnefaldende, at landsforræderen er tildelt en medalje for sin indsats i »baglandsoperationer«, og dernæst fordi landsforræderen var med hele vejen fra begyndelsen af Frikorps Danmarks indsættelse på Østfronten og til hans død i den sidste del af krigen.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?