
Af Christian Fode (K), Midlertidigt medlem af Rudersdal Kommunalbestyrelse
Der skal være pænt på kirkegårdene. Det er vi heldigvis alle enige om. Og vi er også enige om, at hvis man er gravstedsejer, så skal man være med til at betale for, at der er pænt. Det er vi også alle sammen enige om. Men vejene skiller, når det kommer til måden, hvorpå opkrævningen skal ske.
Renholdelse og fællesudgifter til et gravsted på seks kvadratmeter koster 47.400 kroner som ved obligatorisk vedligeholdelse skal lægges forud. Dette er udover erhvervelsen.
Når nu det er blevet ganske dyrt at erhverve et gravsted, så synes vi konservative, at det ville være et sympatisk træk, at selve vedligeholdelse af gravstedet kan ske i årlige rater - og ikke som nu ved en forudbetaling, der skal dække f.eks. 20 år.
I den kommunale verden betaler vi i forvejen løbende for de ydelser, som vi modtager f.eks. ved daginstitutioner, SFO, renovation osv osv. Her opkræver kommunen ikke betaling for tre års gang i børnehave, og samme princip bør naturligvis gælder opkrævningen af vedligehold af gravsteder.
Jeg havde gerne set en mere smidig ordning til fordel for gravstedsejerne.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her