11. maj 2021
Med offentliggørelsen i mandags i Frederiksborg Amts Avis af borgruppens vildt spændende projekt for omdannelse af Sjælsøhallen til lokalt borger- og aktivitetshus, så vil det virkelig være udtryk for utrolig politisk stædighed, hvis ikke man i Børne- og Skoleudvalget nu revurderer beslutningen om kun at pege på Sjælsøhallens grund, som eneste mulighed for at få bygget nye institutionspladser, skriver Keld Stattau i dette indlæg. Foto: Lars Sandager Ramlow
Med offentliggørelsen i mandags i Frederiksborg Amts Avis af borgruppens vildt spændende projekt for omdannelse af Sjælsøhallen til lokalt borger- og aktivitetshus, så vil det virkelig være udtryk for utrolig politisk stædighed, hvis ikke man i Børne- og Skoleudvalget nu revurderer beslutningen om kun at pege på Sjælsøhallens grund, som eneste mulighed for at få bygget nye institutionspladser, skriver Keld Stattau i dette indlæg. Foto: Lars Sandager Ramlow
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sjælsøhallens fremtid må gentænkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sjælsøhallens fremtid må gentænkes
Debat Rudersdal - 28. april 2021 kl. 18:21
Af Keld Stattau (L), Biskop Svanes Vej 66D,st, Birkerød

Siden efteråret har Lokallisten i flere sammenhænge prøvet at skabe offentlighed, interesse og opbakning til de tanker og ideer som lokale idefolk har gjort sig for at udvikle Sjælsøhallen til et lokalt forenings- og medborgerhus. Det er indtil nu faldet på stenet grund.

arrow Læs også: Borgergruppe: Vi har en visionær plan for Sjælsøhallen

Desværre har der ikke været vilje til fra øvrige politiske kræfter i Kommunalbestyrelsen at lade disse ideer få en reel chance for at blive foldet ud. Først var der tale om ligegyldighed, mens det primære argument i sidste omgang har været, at grunden, hvor Sjælsøhallen ligger, er den eneste mulighed i området - ja i hele Birkerød, hvor man kunne finde plads til at bygge en ny daginstitution.

Flere daginstitutionspladser I Birkerødområdet er i den grad nødvendige - og det skal helst gå rimelig kvikt. Det har Lokallisten peget på i lang tid, men at det kun er muligt ved at rive Sjælsøhallen ned og i stedet bygge en monsterinstitution dér med plads til 180 børn (!!), er i høj grad en tvivlsom nødvendighed.

Der er andre muligheder. Forvaltningen har peget på brug af nogle af Regionens bygninger ikke langt fra Sjælsøhallen, som nu står tomme og som kan indrettes som midlertidig institution. Hvorfor kan den ikke gøres permanent?

Og hvorfor kan man ikke bruge et andet stort og tomt kommunalt areal, som ligger som nabo til Bostedet Gefion, også tæt på og hvor det tidligere bosted »Rosenhuset« før lå??

Og er der virkelig ikke andre muligheder i HELE Birkerød?

Det fremstår mere som manglende vilje til at finde alternative løsninger end reelle problemer med at finde plads. Løsningen med Sjælsøhallen vil i øvrigt trække ud før et nyt børnehus kan stå klart - først med nedrivning af Sjælsøhallen og ny lokalplan før man kan stikke spaden i jorden.

Med offentliggørelsen i mandags i Frederiksborg Amts Avis af borgruppens vildt spændende projekt for omdannelse af Sjælsøhallen til lokalt borger- og aktivitetshus, så vil det virkelig være udtryk for utrolig politisk stædighed, hvis ikke man i Børne- og Skoleudvalget nu revurderer beslutningen om kun at pege på Sjælsøhallens grund, som eneste mulighed for at få bygget nye institutionspladser.

Man står med en enestående mulighed for at skabe et borgernært aktivitetscenter, som kan pege ind i nye måde at skabe borgerengagement og sammenhængskraft på. Skal den mulighed virkelig gå tabt ?

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?