22. juni 2021
Court Møller er spidskandidat for Radikale Venstre og formand for Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal.
Court Møller er spidskandidat for Radikale Venstre og formand for Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Lavere sygefravær er ikke en sparerøvelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Lavere sygefravær er ikke en sparerøvelse
Debat Rudersdal - 21. maj 2021 kl. 08:17
Af Court Møller (R), Spidskandidat, Formand for Miljø- og Teknikudvalget

Radikale Venstre har i mange år ønsket, at der bliver sat mere målrettet fokus på at få bragt sygefraværet ned. Det er det, fordi lavere sygefravær giver bedre service til borgerne, når de oplever, at det er den samme medarbejder, som de møder hver dag og ikke en vikar, eller eleverne hver dag har deres faste lærere og ikke en vikar osv.

arrow Læs også: DEBAT: Sygefravær i Rudersdal har en kedelig rekord

Trivsel og arbejdsglæde blandt kommunens dygtige medarbejdere bliver også bedre, når sygefraværet er lavt, og der bliver en stressfaktor mindre, når ens kollega ikke er sygemeldt.

På indlæg i avisen fra Konservatives spidskandidat, Ann Sofie Orth, kan jeg forstå, at Konservative er enig i det synspunkt.

Men jeg bliver usikker på Konservatives motiv. Jeg har nemlig i flere år oplevet, at Konservative i deres budgetoplæg anvender reduktion i sygefravær, som deres væsentligste finansieringsforslag, når de ønsker at sætte skatten eller grundskylden ned.

Men reduktion i sygefraværet handler fra Radikale Venstres side IKKE om en spareøvelse, der skal give skattelettelser eller i øvrigt reducere institutionernes budgetter. Det handler i stedet om større borgertilfredshed og bedre trivsel blandt medarbejderne.

I det seneste budgetoplæg fra Konservative stod:

»Alt dette skal finansieres ved et målrettet fokus på reduktion af kommunens samlede sygefravær, så det kommer på niveau med vores sammenlignelige kommuner«.

Radikale Venstre er lodret uenig med Konservative her.

Den tid, der frigives til bedre service, skal ikke »høstes« og omsættes til besparelser. Radikale Venstre kommer ikke til at stemme for et forslag om lavere budgetter til hjemmeplejen, skolerne osv. i takt med, at vi forhåbentlig får et lavere sygefravær i Rudersdal.

Borgerne skal opleve en reel serviceforbedring, hvor medarbejderne har lidt mere tid til den gode service, og skolerne skal opleve, at de endelig har en vikarkonto til alle timer, så elevers undervisning ikke aflyses. Radikale Venstre lægger derfor stor afstand til Konservatives forslag om at finansiere skattelettelser eller andre budgetforslag gennem lavere sygefravær.

arrow DEBAT: Højt sygefravær - Hold nu fokus, Jens Ive
19. maj 2021 kl. 18:22 Opdateret: kl. 15:24
arrow Ive til Orth: I sparker en åben dør ind
18. maj 2021 kl. 09:20 Opdateret: kl. 16:03
arrow K sætter fokus på sygefravær
18. maj 2021 kl. 04:49 Opdateret: kl. 15:54
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?