24. juli 2021
Rudersdal vil være landets bedste bokommune, er et kommunalt slogan, der ofte bruges, men vil man leve op til den målsætning, kræver det bedre forhold for kommunens børn, mener en gruppe forældre og bedsteforældre, der har sendt 321 underskrifter for minimumsnormeringer til borgmester Jens Ive (V).
Rudersdal vil være landets bedste bokommune, er et kommunalt slogan, der ofte bruges, men vil man leve op til den målsætning, kræver det bedre forhold for kommunens børn, mener en gruppe forældre og bedsteforældre, der har sendt 321 underskrifter for minimumsnormeringer til borgmester Jens Ive (V).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Lang vej til landets bedste bokommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Lang vej til landets bedste bokommune
Opdateret 10. juli 2021 kl. 08:41
Debat Rudersdal - 10. juli 2021 kl. 08:33
Af Sander Berden, Ludvig Jensens Vej, Birkerød, På vegne af »Børnenes stemme Rudersdal«

Kære borgmester Jens Ive (V)

Vi håber, at du nyder sommerferien med familie og venner. Vi er en gruppe af forældre og bedsteforældre til børn i Rudersdal, der har afleveret 321 underskrifter for minimumsnormeringer i din indbakke.

Med til underskrifterne hører en masse fortællinger og oplevelser fra Rudersdals institutioner.

Mange af os er »gamle« Rudersdalborgere, der er kede af de vilkår og rammebetingelser vores børn og børnebørn tilbydes i Rudersdals institutioner.

Andre af os er tilflyttere fra forskellige kommuner, der har fået et velkomstbrev fra dig, hvor du skriver, at »Rudersdal vil være landets bedste bokommune« - der må vi bare sige, at med kendskab til, hvordan forholdene for de mindste og for børn med særlige behov er her i Rudersdal sammenlignet med de kommuner, vi er flyttet fra, så har du desværre lang vej igen for at nå dine mål.

Rudersdal er en fantastisk og naturskøn kommune - den bliver bare først rigtig god at bo i, når vi med ro i maven kan få vores børn passet under gode rammebetingelser. Men bare rolig - vi er mange, der nu går sammen om et løsningsforslag målrettet Rudersdal Kommune.

Vi tager fat i den landsdækkende organisation #Hvorerderenvoksen og BUPL Nordsjælland - samt de politiske partier i Rudersdal (inklusiv dit eget) med gode ideer til børneområdet. Vi vil forfatte et handlingspapir for, hvad Rudersdal helt konkret kan gøre på børneområdet for at komme i nærheden af de gode af landets kommuner, der rent faktisk formår at skabe resultater på børneområdet og som sikrer indfrielse af minimumsnormeringer frem mod 2023.

Nu har vi debatteret - og fundet på undskyldninger - længe nok i Rudersdal. Efter sommerferien skal der handling til.

Bedste hilsner og med ønsket om en god saglig dialog.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022