15. april 2021
Preben Etwil kritiserer de lokale Venstrefolk i Rudersdal for, at de dagen efter at Venstre i Folketinget indgik et stort nationalt genåbningsforlig, åbenlyst gik ud og undsagde det. Foto: Lars Sandager Ramlow
Preben Etwil kritiserer de lokale Venstrefolk i Rudersdal for, at de dagen efter at Venstre i Folketinget indgik et stort nationalt genåbningsforlig, åbenlyst gik ud og undsagde det. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT Kommune-individualisme dur' ikke ved Corona...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT Kommune-individualisme dur' ikke ved Corona...
Debat Rudersdal - 02. april 2021 kl. 06:40
Af Preben Etwil, Birkevej 32B, Birkerød

Borgmester Jens Ive (V) og formanden for Erhvervsudvalget Randi Mondorf (V) beskylder mig i Frederiksborg Amts Avis den 27.3. for manglende tålmodighed under Corona-krisen.

arrow Læs også: Svar til Etwil: Tålmodighed er en dyd - men...

Det kan såmænd være rigtig nok. For jeg ønsker, som flertallet af den danske befolkning, en hurtigst mulig genåbning af det danske samfund. Det kræver imidlertid, at vi får bekæmpet smittespredningen inden da.

For hvis dette ikke sker, bliver en genåbning en håbløs illusion. En drøm uden bund i virkeligheden. Vi kan bare se til vores nabolande for at konstatere, hvor galt det kan gå, hvis vi åbner op uden at tage højde for den beregnede smitterisiko. Faktorenes orden er i denne forbindelse ikke underordnet.

Det som jeg kritiserer de lokale Venstrefolk for, er at de dagen efter at Venstre i Folketinget indgik et stort nationalt genåbningsforlig, åbenlyst undsiger det. Indgår man et politisk forlig, forventes det, at de politiske partier bakker op om kompromisaftalen.

Det var det Venstre i Rudersdal, tilsyneladende ikke gjorde. De så hellere kommunal-individuelle genåbningsplaner frem for centrale aftaler - med mulighed for lokale nedlukningsmuligheder.

Men 98 individuelle kommunegenåbningsplaner kræver for det første, at ingen kommuner har nogen nabokommuner, og at de besidder den nødvendige faglige ekspertise til at kunne vurdere smittespredningen - ikke kun i dag, men også i morgen.

Det mere end antydes, at jeg ikke skulle have forståelse for erhvervslivets og ungdommens trængsler. Jeg kunne såmænd tilføje, at kultur- og foreningslivet også har været stærkt nødlidende under Corona-krisen.

Jeg er smertelig bevidst om, at nedlukningen koster både det offentlige og erhvervslivet mere end spidsen af en jetjager. Forleden dag oplyste Danmarks Statistik, at det offentlige underskud i 2020 var på ikke mindre end 27 mia. kr., hvilket vi ikke har set siden 2015, og endnu værre: Underskuddet ville have været næsten 20 mia. kr. større, hvis de indefrosne feriepenge ikke var blevet udbetalt.

Ligeledes kan man ved simpelt hovedregning, se, at Danmark pga. nedlukningen har mistet ca. 112 -113 mia. kr. i tabt produktionsværdi (BNP). Så jeg er absolut ikke uvidende om, at Corona-krisen har kostet på dansk velfærd.

Problemet er imidlertid, at vi ikke kan få rettet økonomien op, før end vi har fået bekæmpet den pandemi, der er årsagen til nedlukningen.

Det kan kun ske i fællesskab, gennem fælles adfærdshandling og opbakning bag de centrale politiske aftaler, der er indgået.

arrow DEBAT: Undsiger V i Rudersdal det nationale corona-forlig?
24. marts 2021 kl. 15:40 Opdateret: kl. 15:40
arrow Udvalgsformand om coronapas: Uvisheden fortsætter
24. marts 2021 kl. 05:58 Opdateret: kl. 15:51
arrow Borgmester om genåbningsplan: Bedre sent end aldrig...
23. marts 2021 kl. 16:10 Opdateret: kl. 15:55
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?