22. september 2020
Lise Øvlisen har netop forlænget sin svigerforældres gravsted på Søllerød Kirkegård for 55153,13 kroner. Nu overvejer hun, om hun måske skal sløjfe det gravsted, hun har til sig selv på kirkegården. Den seneste tid har der været debat om kirkegårdstaksterne i kommunen og to borgere har til Frederiksborg Amts Avis fortalt, at de har klaget til kommunen over, at de aldrig fik direkte information om en prisstigning på området, som blev besluttet i 2016. Billedet her stammer fra Vedbæk Kirke.
Lise Øvlisen har netop forlænget sin svigerforældres gravsted på Søllerød Kirkegård for 55153,13 kroner. Nu overvejer hun, om hun måske skal sløjfe det gravsted, hun har til sig selv på kirkegården. Den seneste tid har der været debat om kirkegårdstaksterne i kommunen og to borgere har til Frederiksborg Amts Avis fortalt, at de har klaget til kommunen over, at de aldrig fik direkte information om en prisstigning på området, som blev besluttet i 2016. Billedet her stammer fra Vedbæk Kirke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Gravstedsejer: Kan jeg belemre mine børn med den høje pris?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Gravstedsejer: Kan jeg belemre mine børn med den høje pris?
Debat Rudersdal - 13. september 2020 kl. 20:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lise Øvlisen (Sognebåndsløser til Søllerød Kirke)

arrow Læs også: Bekymret for kirkegårdens fremtid

Dronninggårds Allé 70
2840 Holte

DEBATINDLÆG: Jeg har netop været til en begravelse i Søllerød Kirke. På grund af corona-situationen var der flere begrænsninger i kirken.

Vi valgte derfor at komme meget tidligt for at være sikre på at få en plads. Vi havde derfor en hel time i kirkerummet før bisættelse. Vi havde god tid til at tænke, og mange gode tanker løb igennem mit hoved.

Søllerød Kirke er meget smuk, men først og fremmest er det min kirke.

Her blev min far og mor gift, jeg og mine søstre blev døbt og konfirmeret her. Vi blev selv gift her, vore børn er døbt og konfirmeret og gift her lige som nogle af vore børnebørn.

Søllerød Kirke er også stedet, hvor vi har taget afsked med bedsteforældre, forældre og andre familiemedlemmer. Mange i min familie er begravet på den smukke kirkegård. Fire bedsteforældre, en svoger og min mands bror. Flere onkler og tanter og venner hviler her.

Alle disse dejlige mennesker, som jeg har kendt, gik igennem mine tanker. Når jeg og min mand går tur på kirkegården, dukker alle minderne op. Man giver sig tid til at reflektere over livet og livets afslutning.

I 1999 hjemfaldt gravstedet ved siden af mine forældre. Det købte jeg og har glædet mig over at vide, at jeg kunne komme til at ligge ved siden af dem på denne smukke plet på jord. Det har givet mig stor ro. Men nu ved jeg ikke rigtig.

For nylig fornyede jeg mine svigerforældres gravsted for 5 år til en pris af 55153,13 kroner for et mindre gravsted. Det forekom mig som en høj pris, som jeg kunne og valgte at betale.

Jeg har lagt mærke til, at flere og flere gravsteder bliver nedlagt. Man begynder at føle en tomhed. Jeg kan jo sikre mit gravsted et stykke ud i fremtiden selv, mens jeg lever. Men kan jeg belemre mine børn med enten at betale den høje pris eller skulle træffe beslutningen om at nedlægge vore gravsteder?

Det bliver jeg i hvert fald nød til at tage stilling til.

Hvad er en kirkegård?

Af det foregående fornemmer man nok, at jeg mener, at det er sted med ro og skønhed, hvor man kan tænke tanker. Det skal ikke være en park, hvor boldspil og hujen kan finde sted.

En kirkegård er også et historisk sted, hvor fortiden taler til nutiden og fremtiden. Uden historie bliver vi rodløse, frit svævende uden forståelse for nogen som helst sammenhænge. Det er også her vores kultur og vores særkende som danskere kan findes.

Jeg håber inderligt, at politikere og sognerådene kan finde en god løsning på dette problem.

P.S. Jeg »bestyrer« tre gravsteder. I intet tilfælde er jeg blevet varslet om den voldsomme stigning i prisen.

arrow Borgmester går i rette med provst: Betaling via skat er jo ikke gratis
15. september 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 11:45
arrow Provst om kirkegårdspriser: Det er fuldstændig urimeligt
14. september 2020 kl. 05:19 Opdateret: kl. 06:26
Har debatten om sexisme taget overhånd?