15. maj 2021
Court Møller er formand for Miljø- og Teknikudvalget.
Court Møller er formand for Miljø- og Teknikudvalget.
Foto: Morten Nilsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Gode takter i trafikudspil - med plads til forbedring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Gode takter i trafikudspil - med plads til forbedring
Opdateret 22. april 2021 kl. 16:58
Debat Rudersdal - 22. april 2021 kl. 16:50
Af Court Møller (R), Formand for Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal

For nylig kom Regeringens trafikudspil. På nogle områder berører trafikudspillet Rudersdal. Lad mig give en kort gennemgang. Til glæde for mange pendlere til og fra Rudersdal, bliver Hillerødmotorvejen endelig gjort færdig. Som bekendt er det lidt af en tilsnigelse, at vejen i dag hedder Hillerødmotorvejen, idet der endnu ikke er motorvej fra Allerød til Hillerød og mange sidder i kø morgen og aften. Mange vil glæde sig til, at Hillerødmotorvejen kan leve op til sit navn.

arrow Læs også: DEBAT: Lad os bevare Regional-driften af Kystbanen

Rigtig godt er forslaget om at gøre S-togslinjen til Hillerød til metrodrift. Metrodrift betyder fortsat anvendelse af S-tog med kortere tid mellem togene. Det vil betyde, at S-togene kommer til at køre med en tættere regelmæssighed hver 7,5 minut. Det vil betyde meget, at S-togene kører oftere, idet vi så vil opleve, at det bliver hurtigere at komme med det næste tog.

Skuffende er det derimod, at man ikke formår at gøre S-togene hurtigere og kun kan hastighedsopgradere nordbanen mellem København og Hillerød med et halvt minut. Vi har stort set haft de samme samlede rejsetider til København i 50 år. Med opgraderede trafiklys og moderne teknologi, så burde det være mulig at togene kører hurtigere.

Godt er det også, at det skal analyseres, at Kystbanen også skal ændres til metrodrift i forbindelse med den næste generation af S-tog. Planen er at Kystbanen skal betjenes af S-tog med 7,5 minut mellem togene, som det også er planen på S-togslinjerne. Det vil givere højere punktlighed og potentielt kortere rejsetid i forhold til i dag.

Ærgerligt er det derimod, at der ikke etableres en BRT-linje fra Kokkedal St. til Nørreport langs Helsingørmotorvejen. BRT-busser (bus rapid transfer) skal køre i eget tracé, og bliver dermed lige så hurtige som S-tog. Men i og med staten ikke vil medfinansiere en BRT-bus på denne strækning, så vil vi i stedet forsøge at etablere en såkaldt +Way-løsning, hvor der også arbejdes med at skabe en hurtig fremkommelighed. Men modellen er ikke nær så dyr som BRT-løsningen.

Ærgerlig er det også, at der ikke er afsat flere penge til støjafskærmning på allerede eksisterende motorveje. Særligt ved boligområdet ved Brådebæk er der et stort behov for prioritering af støjafskærmning.

Skuffende er det også set fra min side, at der ikke ses at være planer for batteridrevne eltog på Nærumbanen. Batteridrevne eltog vil kunne give en stor CO2 gevinst, hvorfor det må være fremtidens tog på den strækning.

Og endelig er det meget skuffende, at der ikke er sat betydeligt flere midler af til forbedrede forhold for cyklister. Den grønne omstilling handler i høj grad om, at vi skal cykle til og fra arbejde. Det kræver flere midler til supercykelstier, og i Rudersdal er vi helt klar med et stort cykelstiprojekt fra Holte til Hørsholm langs Kongevejen gennem Rude Skov, når der er statslig medfinansiering til projektet.

Heldigvis er der jo tale om Regeringens infrastrukturplan, der nu skal drøftes med de andre partier i Folketinget, så mon ikke at der sker nogle forbedringer og afsættes flere midler til den grønne omstilling. Det håber jeg!

arrow DEBAT: S-tog på kystbanen - er det muligt?
22. april 2021 kl. 18:12 Opdateret: kl. 16:41
arrow Borgmester håber på metrodrift på Kystbanen
14. april 2021 kl. 11:44 Opdateret: kl. 09:48
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?