5. juni 2020
Sommerskole på et par ugers varighed skal være helt frivillig og ikke »bare mere af det samme«, skriver Det Konservative Folkeparti i Rudersdal i dette debatindlæg.
Sommerskole på et par ugers varighed skal være helt frivillig og ikke »bare mere af det samme«, skriver Det Konservative Folkeparti i Rudersdal i dette debatindlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Frivillig sommerskole i Rudersdal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Frivillig sommerskole i Rudersdal
Debat Rudersdal - 26. april 2020 kl. 18:45
Af Jakob Kjærsgaard (K), På vegne af den konservative gruppe i Rudersdal Kommunalbestyrelse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er skolerne heldigvis så småt ved at genåbne for fysisk fremmøde. Det er godt. For selvom virtuel undervisning kan en del, så kan man ikke undgå at der sker et læringstab i en så lang nedlukning, som vi har haft grundet corona-krisen.

Derfor er vi glade for, at vores konservative partifæller på Christiansborg har foreslået at der afsættes økonomiske ressourcer til at kommunerne kan beslutte at oprette frivillige sommerskoler, så det er muligt for eleverne at indhente noget af det de er gået glip af. Hvis en sådan pulje oprettes, så mener vi fra Det Konservative Folkepartis side bestemt, at vi skal oprette frivillig sommerskole her i Rudersdal.

Sommerskolen skal ikke bare være »mere af det samme«. Der skal være tale om et motiverende og intensivt forløb. Det er en oplagt mulighed for at bruge andre undervisningsformer, lave målrettede fordybelsesforløb i specifikke fag og emner, og giver mulighed for at søge samarbejde med andre aktører, fx ungdomsuddannelser, museer osv. Vi skal ikke beslutte hvilke forløb der kan være, men det kan efter vores overbevisning være alt fra grammatik over lokalhistorie til klimaforandringer. Det skal besluttes af fagpersonalet på skolerne, hvad der giver mening at udbyde - til gengæld skal eleverne kunne søge ind på forløb på kryds og tværs af kommunen.

Sommerskole på et par ugers varighed skal være helt frivillig, men det ville da være oplagt at lærerne tager en snak med den enkelte elev og hans/hendes forældre om det ikke kunne være en god ide, at bruge to uger af den seks uger lange sommerferie, på at sætte turbo på en helt bestemt kompetence.

Fra konservativ side håber vi, at de andre partier i kommunalbestyrelsen vil være positive overfor tanken om sommerskole - måske kan det endda blive et Rudersdal-tilbud hvert år, så vi giver en særlig mulighed for at dygtiggøre og forbedre sig.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?