6. maj 2021
Sten Troelstrup er formand for Lokallisten i Rudersdal.
Sten Troelstrup er formand for Lokallisten i Rudersdal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Arealbesparelser, befolkningsprognoser og covid-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Arealbesparelser, befolkningsprognoser og covid-19
Debat Rudersdal - 02. maj 2021 kl. 18:03
Af Sten Troelstrup (L), Formand for Lokallisten, Vandtårnsvej 28, Birkerød

I Rudersdal blev det for nogle år siden vedtaget at »spare« 10 procent af kommunens indendørs arealer væk, og bestræbelsen på at nå dette mål har været en overordnet styringsparameter lige siden. Men er det klogt?

Der er fx skåret på arealerne i/til daginstitutioner og der er lagt skoler sammen - sidstnævnte ikke kun for at spare kvadratmeter, det skal medgives. Pludselig er der så omkring 100 børn flere end i prognoserne en måned før, og så mangler der institutionspladser og der er kun plads til den aftalte samling af udskolingen på de sammenlagte skoler, hvis man ofrer hjemmeklasserne. »Det er bare den forudsete stigning, der kommer lidt tidligere pga. covid-19«, siger man, men det kunne jo også være nye generelle trends i retning af »ud af byerne« og større familier.

Befolkningsprognoser er som alle andre prognoser usikre, og denne usikkerhed burde tilsige, at man ikke går helt så tæt på prognosetallene, som man lige har gjort, når man dimensionerer fx daginstitutioner og skoler. Der er tydeligvis sund fornuft i at operere med en større reservekapacitet, så hvorfor har man så haft så travlt med at erstatte små daginstitutioner med nye store, med samlet set færre pladser?

Det er i hvert fald ikke et ønske fra forældrene.

Der kunne også være andre grunde end behovet for reservekapacitet til ikke at skille sig af med de kommunale kvadratmeter. Tænk fx hvad det kunne have gjort for genåbningen af skolerne, hvis de havde haft mere plads at fordele eleverne på. Eller tænk, hvad det kunne betyde for det lokale liv, hvis »tiloversblevne« kommunale kvadratmeter blev stillet til rådighed for lokale grupperinger med et fælles engagement og behov for et sted at være.

I stedet gennemfører man en de facto nedlæggelse af biblioteket i Vedbæk, så skolen kan »spare« 1.000 kvadratmeter og biblioteksdriften kan rationaliseres/centraliseres på hovedbiblioteket i Birkerød. Det betyder en dagsrejse for borgere i Vedbæk, der vil på biblioteket og ikke har bil.

Men selvfølgelig er der steder, hvor det giver mening at spare kvadratmeter. Efter det seneste års erfaringer vil hjemmearbejde og online-møder blive langt mere udbredt end før covid-19 - det giver grund til at gentænke behovet for plads til forvaltningen, og det må betyde døden for den hovedløse plan om at samle den på ét sted ved sælge administrationsbygningen i Birkerød og bygge til rådhuset i Holte for mere end 100 millioner kroner.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?