1. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Separat kloakering kan koste grundejerne 60.000 kroner i snit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Separat kloakering kan koste grundejerne 60.000 kroner i snit
Debat Rudersdal Avis - 08. februar 2020 kl. 16:34
Af K. Riis Andersen, Medlem af bestyrelsen i Holte GrundejerforeningDronninggårds Allé 362840 Holte
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT Rudersdal Avis har tidligere orienteret om Kommunens overvejelser om etablering af separat kloakering. Af referatet fra seneste møde i Miljø- og Teknikudvalget 15. januar i år fremgår det, at afhængig af forholdene ved den enkelte matrikel forventes en gennemsnitspris på ca. 60 000 kr. for grundejerne.

I Holte Grundejerforening har vi drøftet rimeligheden af, om en udgift af den størrelsesorden kan pålægges grundejeren?

Holte Grundejerforening ser ikke umiddelbart belæg for, at det er den enkelte grundejer, der skal finansiere samfundsskabte klimaforandringer. De skal bæres af det lokale fællesskab, det er derfor, vi er organiseret i en kommune.

De tanker, Rudersdal Kommune og NOVAFOS indledningsvis har gjort sig om, at løsningen kunne være separat kloakering, skal holdes op i mod såvel andre løsninger som deres finansiering. Holte Grundejerforening imødeser en debat om problematikkerne og deres finansiering.

Miljø- og Teknikudvalget for Rudersdal har pålagt Novafos opgaven at udarbejde områdeplaner for renovering og klimasikring af spildevandssystemet i Rudersdal Kommune.

Holte Grundejerforening er på ingen måde uenige i behovet for klimasikring, men at det er nødvendigt at anskue klimaforandringerne, specielt nedbørsmængderne, i en bredere sammenhæng eksempelvis med Furesøens vandstand, om den nuværende kapacitet kan optimeres og anlæggelse af klimaveje mv.

Som forbundne kar har vandstanden i Furesøen, Vejlesø og Søllerød Sø direkte forbindelse med terræn nær grundvandstand i de omkringliggende områder. Med andre ord kan vandet ikke afledes fra disse områder, når vandstanden er høj. Derfor skal vandstanden i specielt Furesøen sænkes. I tørkeperioden forrige år, da vandstanden var cirka 40 cm lavere end normalt, havde det ingen konsekvenser for de fredede vådområder.Oversvømmelseskortene giver et godt fingerpeg om behovet for en hurtig afledning. Der skal være kapacitetsvolumen til at modtage de store nedbørsmængder.

Derfor vil en generel sænkning af vandstanden være en løsning, som kan være medvirkende til at forbedre nedsivningen for såvel mange grundejere som kommunens afledning.

Den kote, der i årtier har været gældende for slusen ved Frederiksdal, er med klimaforandringerne overhalet af virkeligheden og blevet irrelevant. En sænkning af vandstanden er en oplagt mulighed for at absorbere de større regnmængder, og må ikke afvises som en løsning.

En anden mulighed er at tænke klimaveje ind i en løsning, som samtidig kan anvendes som fartdæmpende foranstaltninger, og derved gøre kommunens veje såvel mere trafiksikre som grønnere.

Systemdræning, hvor man dræner, hver gang man alligevel har en opgravning af eksv. kloakker eller andre stikledninger, vil også være en naturlig foranstaltning. Disse tiltag kan ses i sammenhæng med en generel optimering af de eksisterende systemer, og dermed kan behovet for separat kloakering måske helt undgås.

Der er behov for, at Rudersdal Kommune ser nuanceret på klimatilpasninger fremfor alene en traditionel og omkostningstung ny rørlægning. Ovenstående tiltag bør bl.a. indgå i kommunens planer, da de vil være til stor gavn for grundejerne, men også kunne reducere anlægsomkostninger.

Af det senest udgivne eksemplar af magasinet BOLIUS fremgår, at man i Herning Kommune tænker i løsninger, hvor borgerne så vidt muligt skånes for regningen. Endvidere at Miljøminister Lea Wermelin har udtalt, at hun vil tage grundvandsproblemer med i den kommende klimahandlingsplan, som er et centralt spørgsmål for regeringen. Der er altså kommuner, der tænker i alternative løsninger for at skåne borgerne for en stor regning. Bør man ikke afvente Miljøministerens klimahandlingsplan? Der kunne jo følge statspuljemidler med.

Som borger i kommunen ses omkostninger forbundet med klimasikring som ét beløb fra samme pung, uanset om de forsøges opdelt som udgifter dækket af grundejerne eller som skatter/afløbsafgifter. Selv om omkostningerne i et område er anderledes end i et andet område, skal borgerne opleve, at udgiftsniveauet er det samme, uanset hvor man bor i kommunen. Derfor opfordres kommunen til i lighed med Herning at se på løsninger, til gavn for miljøet og som såvel skåner borgerne, som stiller dem lige.