28. september 2020
Side 2 i Rudersdal Avis 22. juli om strandtrappen på Vedbæk Nordstrand.
Side 2 i Rudersdal Avis 22. juli om strandtrappen på Vedbæk Nordstrand.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sagen om strandtrapperne i Vedbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om strandtrapperne i Vedbæk

Af Allan Engquist
Vedbæk Strandvej 379
2950 Vedbæk

Debat Rudersdal Avis - 06. august 2020 kl. 09:15
Af Allan Engquist Vedbæk Strandvej 379 2950 Vedbæk

Tak for artiklen 22. juli, 2020 om strandtrappen over stendiget.

Som bruger af diverse trapper året rundt gennem 35 år, har jeg undret mig mere og mere over, hvorfor ingen journalister har interesseret sig for denne skandale før nu.

Jeg har selv haft læserbreve, hhv. 9. maj og 10. december, 2019 i Rudersdal Avis uden nogen form for respons.

Sagen er den, at kommunen fik fremstillet to trætrapper, den ene bred, den anden smallere til brug for badende fra græsplænen, dels tættere på badebroen ud for Vedbæk Vikingelaug for at komme over stendiget uden at brække arme og ben.

Så blev først den brede fjernet, derefter den smallere.

Jeg bemærkede mig, at de dertil bestilte håndværkere vred sig af undren over at fjerne to så velbyggede trapper med gelænder. De var brede nok til at tillade flere badende samtidigt. Tidsrammen var over et par år. En skønne dag kom fire arbejdsvogne med nogle kostbare stentrin, som skulle erstatte den smalle trætrappe.Gelænderet manglede. Resten af historien ses i avisens artikel.

Hvad der ville være interessant at vide ville være, hvad dette "djøfvanvid" har kostet. Noget for en graverjournalist!

Er det sådan, at een ansat i Kystdirektoratet har bremset processen på grund af sin opfattelse af, hvad der er natur uden hensyn til tusindvis af brugeres ønsker og på trods af de store udgifter.

Det er simpelthen imponerende, at det har taget Kystdirektoratet fem år at komme med en tilladelse.

Har debatten om sexisme taget overhånd?