30. marts 2020
Enhedslisten holder fast ved, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde, skriver Jacob Jensen (EL). Arkivfoto
Enhedslisten holder fast ved, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde, skriver Jacob Jensen (EL). Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturligvis skal Rudersdal betale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturligvis skal Rudersdal betale
Debat Rudersdal Avis - 15. februar 2020 kl. 08:58
Af Medlem af Kommunalbestyrelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT Ifølge Jens Ive har Rudersdals udligning altid været "grotesk".

Den nuværende og den tidligere regering og folketing diskriminerer imod vor kommune, og Venstre forsvarer den. Nu fremlægger regeringen et forslag, som øger Rudersdals udligning med 200 millioner kroner. Ikke uventet kalder Ive også forøgelsen "grotesk."

Naturligvis skal Venstre forsvare Rudersdals borgere imod uretfærdigheder. Det skal Enhedslisten også. Men der skal benyttes holdbare argumenter. De konservative fremfører nu et mærkeligt argument: Rudersdal skal agere malkeko for kommuner, "der ikke er veldrevne."

Enhedslisten holder fast ved, at de brede skuldre skal bære den største byrde. Naturligvis skal Danmarks rigeste (næstrigeste?) kommune med mindre socioøkonomisk udgiftsbehov betale til fattigere kommuner med større behov. Ifølge de hidtidige regler får en rig hovedstadskommune et beregnet udgiftsbehov. Af skatteindtægterne derudover betales 88 procent i udligning til fattigere kommuner. Men indkomstskatteindtægten indregnes på basis af kommunernes gennemsnitsskat på 24,9 procent, ikke den aktuelle på 22,5 procent. Differencen reducerer ikke udligningen tilsvarende.

Rudersdals lave skat forringer rådighedsbeløbet til velfærd: Hastværk i hjemmeplejen, færre pædagoger og lærere til børnene osv. Det er en politisk beslutning taget hvert år af Venstre og de øvrige partier i Kommunalbestyrelsen.

Selv om velfærden er skåret ned, så har den lave skat alligevel givet Rudersdal likviditetsproblemer. Pr. 1/1-2014 havde kommunekassen en beholdning på plus 98 millioner kroner. Pr. 1/1-2020 er beholdningen minus 183 millioner kroner. Dvs. i de forløbne 6 år er klassebeholdningen reduceret med 281 millioner kroner. Pr. 1/1-2019 var Rudersdal Danmarks fattigste kommune likviditetsmæssigt. Det er, hvad Danmarks "veldrevne" kommune har præsteret.

I alle de forløbne år har Enhedslisten i kommunalbestyrelsen kritiseret både velfærdsnedskæringerne og den lave skat. Vi bliver ikke inviteret med til budgetforhandlingerne, fordi vi ikke opfylder borgmesterens præmis: Accept af den lave skat var en betingelse for deltagelse.

Venstres plan for at redde likviditeten er at sælge ud af kommunens ejendomme. I 2019 gav det mere end 110 millioner kroner. Men det reddede ikke likviditeten (den blev forbedret med kun 7 millioner kroner). Rudersdal ligger stadig i bunden blandt Danmarks kommuner.

Venstres og støttepartiernes forsømmelser igennem alle årene har skabt Rudersdals nuværende situation. Der er nu for få ejendomme at sælge ud af (medmindre nogle skolematrikler sælges). En klækkelig skatteforhøjelse og fortsatte velfærdsnedskæringer er, hvad kommunen kan forvente. Venstres valgslogan var: Høj velfærd og lav skat. Ingen af løfterne kan Venstre levere på. Selv om Rudersdal er en velstående kommune, er det velfærdsmodtagerne, som kommer til at bære byrderne.