3. april 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Trafikusikkerhed i Rudersdal - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Trafikusikkerhed i Rudersdal - igen
Debat Rudersdal Avis - 11. februar 2020 kl. 14:24
Af Niels Husum, Bakkevej 40B3460 Birkerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med den verserende sag om de usikre trafikale forhold på Bakkevej i Birkerød, har jeg tidligere givet udtryk for den opfattelse, at Rudersdal Kommunes generelt set varetager sine trafiksikkerhedsmæssige opgaver med dygtighed og omhu.

Nu viser det sig desværre, at denne opfattelse ikke holder stik.

Formanden for Miljø-og Teknikudvalget, Court Møller, har ved forskellige lejligheder orienteret borgerne om Kommunens storstilede indsats og fine resultater på det trafiksikkerhedsmæssige område. Sådanne orienteringer, fremført af en offentlig myndighed, må man som borger forvente bærer sandhedens præg.

I Rudersdal Avis 10. december sidste år fik Court Møller endnu en gang lovprist Kommunens fremragende indsats, hvad angår trafiksikkerhed. Det gjorde han som svar på min fremførte kritik af trafiksikkerheden på Bakkevej i Birkerød. I sit svar oplyste Court Møller:

"For nylig blev trafiksikkerhedsanalysen for 2018 offentliggjort. Det var bestemt opmuntrende læsning:
1. idet Rudersdal er den kommune i Nordsjælland, der har færrest ulykker pr. km. vej" og 2. trafiksikkerhedsanalysen hedder rettelig "Uheldsanalysen 2018."

Court Møllers svar gav anledning til skepsis: Var det autentiske informationer, der her blev præsenteret?

Derfor blev den omtalte Uheldsanalyse 2018 læst og analyseret, efterladende spørgsmålet:

Hvad ligger der af baggrund for, og overvejelser af nødvendigheden af, at Miljø- og Teknikudvalget beslutter at forsyne borgerne med, ikke blot misvisende, men direkte uvederhæftige informationer om vitale trafiksikkerhedsmæssige forhold?

Analysen er generelt set interessant, trods manglende objektivitet.

De to mest iøjnefaldende informationer omhandler uheld/ulykker på det kommunale vejnet:

1. Her viser det sig, at antallet af uheld (alle typer af trafikale uheld) i Rudersdal Kommunes er steget med 44 procent fra 2017 til 2018.

Denne triste kendsgerning har Miljø- og Teknikudvalget, af ukendte årsager modelleret og præsenteret for borgerne som "bestemt opmuntrende læsning"?

2. Analysen punkterer endvidere Miljø- og Teknikudvalgets oplysning til borgerne om, "at Rudersdal er den kommune i Nordsjælland, der har færrest ulykker pr. km vej".

Allerød Kommune har halvt så mange uheld som Rudersdal Kommune, og Hørsholm har ligeledes færre.

Hvad driver Miljø- og Teknikudvalget til også her, bevidst, at misinformere borgerne?

Som nævnt indledningsvis formodes det, at en offentlig myndighed har pligt til at tale sandt. Tilsidesættes denne pligt, ved at misinformere og vildlede borgerne, kan der være tale om pligtforsømmelse. (Kommunestyrelsesloven §61)

Hvorvidt der i den aktuelle sag er tale om grov pligtforsømmelse kan jeg ikke vurdere, men der kan ikke herske tvivl om, at Miljø- og Teknikudvalget, orkestreret af formanden Court Møller, bevidst har fremført uvederhæftige oplysninger om vitale trafiksikkerhedsmæssigt forhold.