4. august 2020
Debatten om fornuften i en cykelsti langs Hørsholm Kongevej fortsætter. Foto; Frank S. Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Debatten om fornuften i en cykelsti langs Hørsholm Kongevej fortsætter. Foto; Frank S. Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelsti: Man skal turde prioritere - det er ansvarlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelsti: Man skal turde prioritere - det er ansvarlighed

Af Christoffer Buster Reinhardt (K) Medlem af Kommunalbestyrelsen

Debat Rudersdal Avis - 14. juli 2020 kl. 09:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har givet en del debat, at vi konservative har stemt nej til at bruge to millioner kroner på en forundersøgelse af en cykelsti langs Hørsholm Kongevej.

arrow Læs også: Er konservative grønne?

Jeg vil gerne rydde nogle misforståelser af vejen:

Det Konservative Folkeparti er hverken ideologiske eller principielle modstandere af en cykelsti langs Hørsholm Kongevej. Hvorfor skulle vi dog være det? Den ville da være fantastisk dejlig. Hvis der kom en glad giver, som ville forære kommunen en cykelsti, så ville vi med den største glæde stemme ja. For os er det ene og alene et prioriteringsspørgsmål. Penge kan som bekendt kun bruges én gang.

For vi er ikke blinde for det positive ved en cykelsti. Ja, den vil binde kommunen sammen, som Venstre påpeger i deres indlæg. Og det er også helt rigtigt, at det er utrygt at cykle på strækningen, hvor for mange biler kører for hurtigt, hvilket påpeges af en anden skribent. Men at der ingen cykelulykker er sket på strækningen i 10 år, hører også med til historien. Det bliver man nødt til at have med i sine overvejelser.

En cykelsti langs Hørsholm Kongevej ville være et flot projekt. Men en cykelsti på den 4,5 kilometer lange strækning vil koste op mod 32,8 millioner kroner at anlægge. Det overskud er der os bekendt ikke i kommunekassen - og slet ikke efter Venstre og Socialdemokratiets nye aftale om kommunal udligning, som koster Rudersdal dyrt. Alligevel kalder Venstre det på de sociale medier for ansvarlighed blandt budgetpartierne. Hvor skal pengene komme fra?

Radikale går endda så langt, at de stiller spørgsmålstegn ved om Det Konservative Folkeparti er et grønt parti, nu hvor vi ikke vil lægge 4,5 kilometer asfalt gennem Rude Skov.

Selvfølgelig er vi det. Faktisk ville vi langt hellere bruge de 30+ millioner (hvis kommunen da havde de penge!) på initiativer, der er bedre for miljøet end den foreslåede cykelsti.

De kunne fx bruges på energirenoveringer eller bruges på renovering af vores kloakker, så vi ikke skal udlede spildevand til 94 søer og åer i Rudersdal Kommune. Det ville nok have en større klima- og miljøeffekt end en cykelsti langs Hørsholm Kongevej.

At De Radikale hellere vil støtte den mindre miljøvenlige cykelsti, får ikke os til at bruge det samme retoriske trick mod de radikale, og stille spørgsmålstegn ved de radikales grønne ambitioner.

Pengene kunne også bruges på istandsættelse af vores skoler og daginstitutioner, så vores børn får de de bedste rammer. Eller vores idrætsanlæg, som også har set bedre dage.

Så spørgsmålet om en cykelsti langs Hørsholm Kongevej, handler ikke om for eller imod cykelstien. Det er for let, politisk at skyde os det i skoene. Der er ganske enkelt tale om en et simpelt prioriteringsspørgsmål.

Det er let nok at sige ja til alt der bliver foreslået, men der er ikke råd til alt.

arrow Derfor er en cykelsti en god idé
06. juli 2020 kl. 09:05 Opdateret: kl. 08:40
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?