5. juli 2020
Court Møller (R) mener, at Rudersdal har taget godt imod affaldssorteringen.
Court Møller (R) mener, at Rudersdal har taget godt imod affaldssorteringen.
Foto: Morten Nilsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Central affaldssortering kan i praksis ikke lade sig gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Central affaldssortering kan i praksis ikke lade sig gøre

Af Court Møller (R)
Formand for Miljø- og Teknikudvalget

Debat Rudersdal Avis - 30. juni 2020 kl. 09:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forrige uges udgave af Rudersdal Avis stiller Ole Isgaard fra Holte det meget forståelige og helt logiske spørgsmål, hvorfor affaldssortering skal ske i hjemmet og ikke på et centralt anlæg.

arrow Læs også: Korrekt affaldssortering er afgørende - hvorfor skal det så ske hjemme?

Her kunne "affaldssortering ske mest effektivt og med størst sikkerhed for korrekt sortering", som Ole Isgaard skriver.

På papiret er tanken rigtig god, problemet er blot, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre i praksis.

Der findes ganske enkelt (endnu) ikke et velfungerende centralt sorteringsanlæg i Danmark, som kan sikre en bedre sortering end kildesortering.

Det er desuden et krav fra EU, at indsamlingen af affaldstyperne i den nye ordning skal ske særskilt. Disse EU-krav er ved at blive udmøntet i dansk lov og en ny national affaldsplan.

Så tendensen er altså ikke, at vi går mod central sortering i Danmark, snarere tværtimod - også med den nye politiske aftale om indsamling af 10 affaldstyper ved husstanden.

Rudersdal Kommune har indført den nye affaldssorteringsordning for at leve op til både EU-krav og nationale krav om genanvendelse af mere af vores husholdningsaffald (50 procent i 2022). Da vi i Miljø- og Teknikudvalget planlagde indsatsen tilbage i 2016-17, gjorde vi os mange overvejelser, herunder også om central sortering, der blev forkastet af ovenstående årsager.

Teknologien var ung og krævede betydelig udvikling for at kunne fungere i stor skala. Systemet for kildesortering i to-kammerbeholdere er derimod et velafprøvet system, der i flere år har fungeret godt i kommuner omkring os.

Da de mål for hvor meget affald, vi skal genanvende, bliver højere og højere (65 procent genanvendelse i 2035), kan central sortering af restaffaldet dog vise sig at være en måde at fange de sidste mængder genanvendeligt affald.

Denne teknologi er dog stadig ikke afprøvet i stor skala i Danmark, hvilket betyder, at økonomi- og miljøeffekten endnu er usikker.

Det er min klare fornemmelse, at indførelse af affaldssortering i Rudersdal generelt er blevet taget godt imod. Der vil altid være nogle bump på vejen, og nogen vil have svært ved at få placeret de nye beholdere.

På vores temaside om den nye affaldsordning www.rudersdal.dk/sorter kan du læse uddybende om det politiske beslutningsgrundlag for ordningen, og hvad der sker med affaldet.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?