25. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vig Skole gør det godt!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vig Skole gør det godt!
Debat Odsherred - 06. oktober 2020 kl. 11:38

Debat
Det var med stor undren jeg fik oplysningen om at den lokale presse havde en artikel i avisen omkring dårligt arbejdsmiljø på Vig Skole. Som udvalgsformand er jeg glad og ikke mindst stolt over at se den udvikling skolen gennemgår.

arrow Læs også: Hvor mange skal mistrives før ledelsen handler?

Jeg møder altid en dedikeret ledelse, og en meget aktiv skolebestyrelse. Det er ikke lang tid siden, vi som udvalg fik en rundvisning på skolen og så alle de nye tiltag, man er i gang med, hørte om fremtidsplanerne. Efterfølgende mødtes vi med skolebestyrelsen, som også kunne fortælle om alle de ting, man går og arbejder med. Som leder i en virksomhed eller institution er man altid berørt, når medarbejdere rejser, og jeg er helt sikker på, man også har et ledelsesfokus godt plantet her. Det er en lidt ulige kamp at skulle forklare offentligt, hvorfor en ansat rejser, da personalesager er omgæret af fortrolighed. At have en elevtilgang over de sidste tre år på 115 elever, taler vist sit eget sprog.

Som forælder og skolebestyrelsesformand på Vig Skole, gør det mig ked af det, når jeg læser i avisen, at der skulle være et dårligt arbejdsmiljø på Vig Skole, det er bestemt ikke det indtryk jeg har, når jeg færdes på skolen og taler med medarbejderne.

Vi forældre i skolebestyrelsen oplever et godt samarbejde med skolen, hvor vi kan være nysgerrige og undersøgende på praksis og har derfor tillid til, at alle medarbejdere inkl. ledelsen, går på arbejde hver eneste dag for at være den bedste leder, kollega og underviser.

Vi oplever et stort ønske om at skabe de bedste rammer for vores børn med de muligheder, de har.

Derfor er det vigtigt, at vi alle også i svære tider, støtter op og snakker positivt om alle elever, forældre, medarbejdere og ledelse og ellers bruger de rette kanaler, hvis vi har et ønske om at have en skole i fremgang i Vig by.

Når man er glad og stolt af sit arbejde, så gør det ondt, når nogle kritiserer det. Lærere og pædagoger på Vig Skole har svært ved at få øje på det negative, der bliver skrevet i øjeblikket. Vi er glade for vores arbejdsplads. Selvom det nogle gange kan være hårdt, så er der altid plads til at hjælpe, til et smil eller en opmuntrende snak. Vi har et godt arbejdsmiljø, vi har lige haft besøg af arbejdstilsynet, hvor vi fik en grøn smiley.

Vi har en ledelse, som er synlig, tydelig, nærværende, lyttende, involverende og argumenterende. Vi kan altid komme forbi, hvis der er noget, vi har brug for at spørge om. Ledelsen er synlig og til stede på skolen, på gangene og i personalerummet. Vi bliver inddraget i de langsigtede planer, fx lige nu er vi i gang med en fem årsplan, hvor vi bliver hørt gennem hele processen.

Lasse Porsild
TR-vig skole
Maria Jakobsen

Skolebestyrelsesformand
Søren With

Formand for Børne-og uddannelsesudvalget (S)

arrow Vi har det godt på Vig Skole
08. oktober 2020 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:27
arrow Lærere har sagt op på stribe
02. oktober 2020 kl. 14:07 Opdateret: kl. 15:34
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?