13. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal have grønne politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal have grønne politikere
Debat Odsherred - 25. maj 2020 kl. 14:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Man kan kun give talsmanden for »de gule veste« i Vig ret, når han mener, at protesten mod »gyllefabrikken« i Odsherreds midte skal føres til stemmeboksene næste år (Nordvestnyt 13/5). Vi må have et nyt byråd, der arbejder »grønt«.

Det er utroligt så tonedøvt det nuværende byråd er. Man insisterer på »sorte« lokalplaner trods højlydte beboerprotester. Det er muligt, at borgmester og byråd har juraen på sin side, men moralsk står de til fyring på sortgråt papir.

For det gælder ikke bare »gyllefabrikken« i Vig. Det gælder protesterne mod udvidelsen af medicinalfabrikken i Lumsås, der overhøres. Det gælder gummifabrikken i Egebjerg, og det gælder det planlagte rensningsanlæg ved Fårevejle, der skal modtage spildevand fra Holbæk og lede det ud i Sejerøbugten, der foruden at være Odsherreds badevand også er Futura 2000-farvand, som ifølge internationale aftaler ikke må forurenes yderligere. Og det gælder også ødelæggelsen af Trundholm Mose som rent naturlandskab. I byrådet insisterer man på, at Odsherred skal modtage andres lort med risiko for ar forurene og forgifte beboernes luft, vand og miljø.

Ved næste kommunalvalg i 2021 vil vi som borgere kun stemme på kandidater med erklæret grøn profil og politik. Indtil da må kommende politikere og borgmesterkandidater overbevise borgerne om, at de undsiger og modarbejder de sorte lokalplaner og aktivt virker for, at Odsherred får mere natur og et renere miljø.

Borgere i Odsherred: Foren Eder! Ud med det nuværende byråd!

Kurt Sørensen
Algade 32
Nykøbing

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?